Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men skal det styrke, skal det lindre,
da lyt, mens 0ret opladt er,
og sög, som Skytten, Kirkens Indre,
og lad din Tanke dvrele der!
Forskyld ei denne Helligbrode,
naar Pilen ved dit Malm har rort,
at Hallen staar fremdeles ode,
og Kaldet er forgjasves hort!
En Sang-Fugl.
Hvor Larm af Fossevaeldet
kuer al anden Rost,
der bygger og bor paa Fjeldet
en Fugl med Sanger-Bryst.
I dunkleste Klippe-Kljåfter,
ja tret ved Flvens Fald,
sin freidige Rost den lofter, —
og derfor hedder den Fossekal.
Mens Regn af Skummet driver
gjennem dens Rugested,
dens Sang og Flugt beliver
Vandenes ode Bred.
Men mangen en Gang, til Takke
for Triller og blide Kvad,
faar Fuglen o ver sin Nakke
et isnende, umildt Styrtebad.
Dog aldrig den förlänger
at kvrede i Blomster-Duft,
og ei, som Skovens Sanger,
den undflyr Vintrens Luft.
Paa Is, som Taage slorer,
i Elvegruben trang,
alene, for dove 0rer,
den hrcver endnu sin friske Sang.
Men skal en Sanger trives
i Fossekallens Kaar,
maa han for Alting drives
af Iver, som forslaar, —
dertil af Himlen skjenkes
en rigtig Fjeder-Pels,
som taaler at overstaenkes
af bistert brusende Vand tiifjelds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
