Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kntel ned da for dette Altar, paa Korsets haarde Grund!
Tag Livets og Dödens Lrere af Himmelbarnets Mund,
Mens Stenen blomstrer omkring Dig, Mulmet har Rosenglands —
Og Harmonier svseve under Hvaelvingens Krands.
Da vil Du fole Ordet, som ei kan siges ud:
Den mystiske Förening imellem Jord og Gud —
Da vil Du kunne vandre opreist i Livets Dyst,
Med Roser om din Pande, med Korset paa dit Bryst.
Naar det saa hyppig sker hos Munch, at en nordisk og en sydlig
Natur modes i Elskov, saa er dette ikke tilfaeldigt; selv trasngte han til en
saadan Formading med Syden for at kunne skabe det Levedygtigste; vi ser
hans Lamgsel imod den i de sydlige Stofifer, han allerede i sin ufuldbaarne
Digtning vaelger (¿Sangerinden [1837], »Donna Clara [1840]), og da denne
Formaeling er fuldbyrdet, skjaenker han Literaturen — foruden hvad vi for
liar naevnt — saadanne Bidrag som Capri« (»Billeder fra Nord og Syd«) og
Romancecyklen »Kongedatterens Brudefaerd (»Nye Digte 1850). Capri’
bekraefter til Evidens, hvad der ovenfor er udtalt. Rolig Objectivitet og
den rigeste Stemning, et mildt henbolgende Föredrag og virkelig Karakteristik
synes her at bebude en Prosavirksomhed af stor Betydning, men det tor
vistnok betragtes som en Kjendsgjerning, at det var det italienske Landskab
og de italienske Minder, som i »Capri« inspirerede Digteren til en Skildring,
der i hans senere Produktion aldrig er bleven overgaaet, neppe naaet.
Af Alt, hvad Munch har udgivet, er der imidlertid Intet, som paa
den store Almenhed har gjort et saadant Jndtryk som hans »Sorg og Trost <
[852 . — og denne Samling af dybtfolte Digte er mere uoplöselig knyttet
til Munchs Navn end noget af hans ovrige Verker. Om det kunstnerisk
seet er retfaerdigt mod disse Verker at give »Sorg og Trost« den allerforste
Plads, er et andet Sporgsmaal. De skyldes en stor og smertelig Oplevelse,
Tabet af en elsket Hustru, og skjont det med rette er sagt, at deres
personlige Karakter ikke udelukker Kunstens Almengyldighed, skjont de horer
til det Varmeste i Munchs lyriske Digtning, saa er der paa den anden Side
hist og her noget kunstnerisk ufuldendt ved dem, der forovrigt snarere
gav-ner end skader Indtrykket. Laeseren ikke alene tilgiver, han ser naasten
helst, at den sorgende Digter lader Filen ligge og lader Folelsen raade
mere end Kunsten.
Netop den Egenskab, som Kritiken maa gjöre Indvending imod,
har vajret medvirkende til det sterke Indtryk, »Sorg og Trost« har gjort.
Man har paapeget disse Digtes Monotoni; men denne Monotoni, der i
kunstnerisk Henseende kan va;re forkastelig, er eiendommelig for Sorgen,
der beständig kredser om det samme sorte Punkt; den giver en
Trova;r-dighed, et Virkelighedspraeg, der paa den naive Laeser over en ligesaastor
Virkning som en mere ovcrlegen kunstnerisk Behandling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
