Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kors og Rose.
Der gaaer igjennem Livet en sælsom Dobbeltklang
Af Smerte og af Glæde, af Dods- og Jubelsång,
Der sattes om vor Pande en dobbelt Levnetskrands
Af Torne og af Blomster, af M0rke og af Glands.
Det er den gamle Deling, det er den ganile Strid
Som Mennesket har næret alt fra sin forste Tid :
Er han til Kummer baarenr er han til Glæde föd?
Hvad kommer i ham til Seier, Liv eller Död? —
Det store Spörgsmaal troed de have löst engang
Paa Hellas’s klare Bjerge, ved Livets fulde Klang.
Til Livsmaal havde de hævet Skjonheds ydre Form
Og dœkket til med Roser den nagende Örm.
Men skjöndt de stod som Guder i Sydens gvldne Dag,
Og satte Glædens Tegn selv paa Dödens Sarkophag —
Folte de dog det Dunkle at ligge nrer paa Ltiur,
Og deres Tanker standsed ved Skjæbnens haarde Muur.
Hvad der bag er af Naade, var ikke til for dem —
Men deres Roser visned, og Döden vælded frem
Over den gamle Verden, saa Glædens Slægt svandt hen,
Og kun dens skjonne Stene som Minder stod igjen.
I Mulm laa Verdensriget. Da dæmred det i Ost:
Fra Morgenland udgik der en ställe Varselsröst —
Snart paa den dunkle Himmel stod Korsets blodige Tegn,
Og Taarer over Jorden faldt som en frugtbar Regn.
I Smerten blev nu Vellyst, Nektar i Dodens Drik,
Fra Jordelivet vendtes de Christnes Seerblik.
I hine evige Rum, hvor kun Tomhed hersked for,
Saae de sit Hjem nu straale bag Gravens tynde Slor.
Men for at naae til dette, fornægted de Kjod og Blod,
Omklamred himmelvendte kun Korsets nögne Fod —
Udrev sit eget Hjerte, traadte hver Livsblomst ned
Og Jordens skjonne Have blev dem et Martersted.
Saa var ei den rette Forsoning. De Bedste folte det,
lit Skrig löd fra Naturen om Fyldest, om Ret —
Men hvordan vel forene Jordens og Himlens Lyst?
Hvorledes vinde dem begge, i samme Levnetsdyst?
De Vise bygged Systemer og tænkte i en Ring —
De Skriftkloge fortolked, og löste Ingenting.
Men hvad de Vise og Lærde sögte i formlös Dunst —
Det fandt i barnlig Eenfold den christelige Kunst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
