Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu for er han hjem sin dyreste Skat,
Og seer i de 0ine milde
Sit Liv som et Bryllupsgilde.
Alt risler det lokkende Tonefald
Af Gangar og Slaat over Voven,
Fra Fjeld til Fjeld ruller Bössens Knald
Og Glaedesraab svare fra Skoven.
Med Brudens ’ferner drives der Skjemt,
Og Kjögemesteren har ikke glemt
At fylde ustandselig Kruset
Til ^Ere for Brudehuset.
Saa drage de frem med lysteligt Spil
Hen over den blinkende Flade,
Og Baad efter Baad sig slutter dertil
Med Bryllupsgjcester saa glade.
1 >et blaaner fra Kloft, det skinner fra Brae,
Det dufter fra blomstrende Abildtrae —
. Ervierdig staaer Kirken paa ’Fangen
Og signer med Klokkeklangen.
I dette beevende, flygtige Nu,
För Draaben af Aaren er trillet, —
Har Künsten fasstet med kj ier lig Hu
Det hele straalende Billed,
Og löfter det stolt for Yerden frem,
At Alle kan kjende vort herlige Hjem
Og vide de Eventyr klare
Som Norges Fjorde be.are.
Han, förste Normand i de Danskes Hrere
Da Voldsma;nd over Noidens Graandse
bröd.
Nu hviler han med Seierssmiil om Lreben
I Fiendens Midte, ei i Fiendens Magt —
Og som et Pant paa Maalet for vor
Strseben
1 den omstridte Jordbund er han lagt.
Der slutter nordisk Grund end om hans
Lemmer,
Der slumrer han endnu i Moders Favn,
Og Norge föler derfra Blodets Stemmer
At gaae til Fjeldets Hjerte med hans Navn.
Og derfor sender det en Duft af Graner
Paa Sommervinde til ham over Hav.
Og derfor flyve nu de norske Faner
At hxvne ham, og at befrie hans Grav!
Af „Sorg og Trest“.
Leopold Levenskjold.
(Juni 1848.)
Hans Död var skjön, den skjonneste som
Skjalde
Har drömt endnu for nogen re del Mand:
Med Ungdomsmod paa /Erens Mark at
falde
I heilig Kamp for Ret, for Fasdreland.
For Fredreland: — Ja vel, for hele Norden,
For Fremtids Haab, for Faedres Arv han
faldt —
Fra Norge er han förste Offer vorden,
Ffans Hjerteblod har nu beseglet Alt.
1 fan havde Ret til denne förste /Fre,
Han havde Krav paa denne stolte Död,
Om Kors og Rose ffir jeg kunde digte,
Jeg troed’ have grebet Dobbeltheden
AfHimlensKald og Livets Kamp herneden,
Og Lyst og Kval var i min Sang forligte.
i Nu, da min Rose brat er taget heden,
Vil mine egne Ord mig haanligt svigte
-Her staaer jeg nu med Korset kun i Sigte
Og kan selv under det ei finde Freden.
Et er at synge Trostesang for Andre,
Et Andet selv Passionens Gang atvandre —
Et er at digte, og Et er at leve.
O, kunde jeg min Kummers Byrde hseve
Paa Sangens Vinger, til et Digt forandre!
Men her jeg maa i Stö vet kraftlös breve.
Der er ei Dyr i Skov, ei vildest Ravn,
Som ikke kjajrligt kan sin Unge gjemme —
Og hun, den Onnneste paa Jord var
hjemme,
Hun maa ei tage nu sin Sön i Favn 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
