Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Camilla Collett.
1 de lange Naetter«, »Sidste Blade . »Fra de Stummes Leir« »Mod
Strommen — allerede fra Titlerne af Fru Colletts Boger slaar der os en
eiendommelig trist Stemning imode.
Denne Stemning er Knsomhedens.
Hun foler sig som den Ensomme, den Forladte, den Forfulgte, og
hun har en vis Forkjaarlighed for at fremstille sig selv i dette Lys. Ved
alle de Leiligheder, hvor hun omtaler sig selv i sine Boger, er det som den
Enkelte, der staar i Modsiétningsforhold til de Mange, og skulde hun i et
Billcde karakterisere sig selv og sin egen literaare og sociale Stilling, da
vilde vistnok hendes Opfatning iinde sit mest adaekvate Udtryk i det
bc-kjendte Maleri, der fremstiller en Martvrinde staaende alene paa Arenaen i
Oieblikket, for Rovdyrene slippes los mod hende, medens det
fiendtlig-sindede Publikum sidder rundt om paa Amfitheatrets Bienke og venter i
blodgridsk Grusomhed. Det er mig bekjendt, at hun virkelig engang har
anvendt dette Billede om sig selv, netop som hun stod i Begreb med at
udgive en af sine sidste Boger, og det er i mere end en Henseende
karakteristisk; det resumerer mange af Udtalelserne i hendes Skrifter.
Denne Ensomhedsfolelse har praeget hele hendes Produktion. Fra
den har hendes Boger modtaget sit Tungsind og sin oppositionelle Pathos.
Den har vai re t hendes Muse som Romanforfatterinde, og den har givet
hendes Polemik dens Indignation. Ligesom Falken maa hun have Modvind under
Vingerne, naar hun skal flyve, og denne Trang er saa dybt rodfaestet hos
hende, at hun maa forudsastte Modvind, om det end er blikstille, ja selv om
Vinden i Virkeligheden bajrer med. Endog i de sidste Aar, da den Beva>
gelse, hun har bidraget saa meget til at fremkalde, er bleven saa udbredt,
at den staar i Fare for at blive en I\Iodesag, kalder hun sine In dl,-.eg til
Fordel for den »Mod Strommen« — som om ikke »Strommen- havde vendt
sig og bar i den Retning, hun selv har pegt.
Spiren til denne Eiendommelighed er nedlagt i hendes Natur, og
den er bleven udviklet af hendes Livsforelse.
Som Soster af Henrik Wergeland har hun fra sin Familie arvet noget
af den Oppositionslyst og en Del af den Tilboielighed for det forceredc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
