Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bernene.
(Af „Klokkernes Kimeir.)
Ved Byens Grcendse, hvor Bakken sig
strakte,
derude var Bom og tumled og agte,
mens Skumring dryssed om Julekveld.
Det lyste endnu af Sneen lidt,
i Taagen fra Soen det skinned hvidt.
Og nederst bag Bakkens sidste Held
der morkned en Klynge af Huse, ogGaden
var tegnet med Glimt efter Lygteraden.
Men overst oppe saaes ind over Landet
med Hytter og Marker, med Sniaaskov
blandet.
Der trindt omkring alle Stjernerne straalte
tallose i Rummet, som ingen maalte.
Op Bakke gik Bornene tunge og tra;ge;
det var dog fast et Orke at lege.
De storre maatte de mindre traekke.
Men ned det gled saa let i Ra;kke,
da sad de Alle paa,
bag de Store og foran de Smaa.
Saa blev det opgjort, at Hvo der kunde
naa agende lige til Lygtepaelen,
liam skulde de Alle Kongenavn unde.
Saa langt, Hver kom, skulde mairkes med
Ha;len.
Og nu gik det opad med friske Krafter.
Foran gik Liengst og Nasstkengst efter
og saa nedover og strengt det gjaldt,
for Orden maa der vaere paa Alt.
Der stod de igjen paa Haugen bar.
Da faldt et skinnende Stjerneskud.
Og: Kongen—jaKongen! raabte En ud,
og Alle i 0nsket med ham var
raabende efter, da Stjernen var slukt.
Nu ned igjen gik den stoiende Flugt.
Det blev dog som for. Der var Lrengst
og Niest
og Den derefter — og Allersidst.
Og Nogle proved vel og med List,
men Ingen blev Kongen, selv Den der
stod bedst.
Da kommer, imens de staar og snakker,
en fremmed Gut fra de ovre Bakker —
han giver dem Raad, som er greit at
forstaa:
I skal ikke skrabe med Hajlene saa —
han viste — men se, som jeg skal I
gjöre!
Saa tog han en Stav, som laa ved Veien,
og den som et Ror han vidste at fore,
holdt Benene 013, sat ud over Heien.
IHalvmorket blev han vteksom en Vind —
der kom han til Lygten styrende ind!
| Ja dette maatte de Alle prove:
til Skigaren Alle og brajkke Stor —
og Benene op — og til at öve–
og Alle for de til Lygten saa.
De Store sagde, da der de stode:
Og vi som ikke faldt paa det for!
Men hvem er nu Kongen: spurgte de
Smaa,
for nu var Alle jo lige gode.
De stod og taug; men den hellige Time
var kommen, da Klokkerne kime
med tsette smaa Slag
og med tungere Drag.
Kom Bom, igjennem Klangen det lod —
kom Alle, kom Alle, inat er Han fod!
Der stod de og lytted i aandelos Klynge —
et Glimt af Stjerner gik over dem.
Og Alle som En begyndte at synge.
Men Julen lokked og kaldte hjem,
mens Klokkerne kimed, og Timen slog,
og Julelysene glimted i Gader —
da Tre og To hverandre de tog
ved Ha;nder og gik i syngende Rader.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
