Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Alt er dog opfyldt, hvorfor jeg
yd-mygt vilde have båret min Forsagelse.
Hans Skjebne skulde jo været langt
her-ligere end den, jeg künde have beredet
ham ! Hans Kone er ikke rig, idetmindste
ikke paa And og Elskværdighed. I hans
Hus skal der herske alt Andet end
Skjon-hed og Gratie. Han künde ikke like
Born, horte jeg ham ofte sige, fordi de
virkede forstyrrende på den Livets Ro
og Harmoni, uden hvilken voksne
Men-nesker ikke kan leve, det måtte da til
Nod være et Par, der, så deilige som
Thorvaldsens Marmorgenier, kunde gjore
omirent samme Virkning inde i en Stue.
Han har seks Bom, men intet af dem
er smukt. Han skal være en om Fader.
Jeg kan nedskrive dette uden Skadefryd,
men også uden Sorg, ikke ligegyldig,
men dog uden Bevægelse, som Noget,
der ikke angår mig, ikke skal angå mig
mere.
Når jeg fra min Krog ser de unge
Piger bevæge sig i en Balsal, sa yndige,
så lette, så ungdomssikre, så strålende
af Glæde og Tankeloshed, fyldes jeg af
en Vemod, en næsten moderlig
Vemod — hvis jeg for mine seksogtyve År
turde bruge dette Udtrvk. En Hær af
Ængstelser stiger op i denne Vemod,
Ængstelser, som jeg intet Navn, ingen
Form kan give. Vore Fædre og
Bedste-modre samlede så nemt alle disse vor
Tids tal- og navnlose Sporgsmåle i et j
eneste stort og forstaaeligt, det bekjendte I
klassiske: »Kan Du koge Giodr« men
ak, i vore Dage har man jo opdaget,
at dette ikke forslår, at Lykken i et Hus
ikke er assureret, om hur., som drager
derind, bringer denne Videnskab og alle
dens Forgreninger ind i det. Jeg vilde
heller sige . . . nei, jeg ved ikke, hvad
jeg vilde sige, eller hvor jeg skal ende
og begynde. Om jeg nu sagde: Har
Du, unge Pige, blot i Tanken gjort det
uhyre Spring fra din nuværende
Eksi-stents til den næste, der venter Dig, og
som Du ifolge den Lov, Skaberen ned- i
lagde i Dig, der förlänger din Andel af ;
Livets Moie og Livets Fryd, selv stille
higer efter? . . . Har Du nogensinde et
helt Kvarter tilende alvorlig
sammenlig-net denne Fremtid med det Nu, hvori
Du lever? .... Nu ånder Alt kun for
Dig. Forseldre, reldre eller yngre
Sod-skende, Tjenestefolk og Veninder, Alt
omkring Dig synes blot at vsere til for
dine Fornoielser, for din
Bekvemmélig-hed, for den Lykke, Du skal gjore. Og
Enhver, som ser Dig, finder det så
naturligt; Du er så indtagende, disse
Roser, dette Flor klnsder dig så godt, som
om Du aldrig skulde afloegge denne
Gke-dens luftige Dragt.
Ved Du, hvad det vil sige med Et
at skulle leve for alle Andre, men
Lönnen og Takken må Du ikke soge
hos dem? . . . Har Du ta;nkt, hvad det
vil sige at dale fra din Florshimmel lige
ned i den massiveste Virkelighed, hvis
Vogterske og ansvarlige Hoved 1 )u
stet-i tes til at vrere? .... Forstår Du, o
Du Bagatellernes Prasstinde, Du
Hver-; dagslivets Vesta, forstår Du at passe
disse tusinde små, osende Lamper, at
ikke en eneste af dem går ud ? Kan
Du opfange alle Barnekammerets og
Kjokkenets Mislyd, kan Du kjaempe den
daglige Einherjestrid mod Råheden og
Ufukikommenheden, uden at dit Vassens
Adel og Mildhed tager Skade? Kan Du
va: re både Å n d en og Redska b et og
så utrolig mange modsigende Ting pä
engang, ofte i ét Åndedrset, at det ikke
kan opregnes? . . . Kan Du, således
splittet i dit Viesen og tifold knuget og
mattet under denne tungvindte og
gjen-stridige Realitet, tillige vsere Sjelen i
dine Boms Opdragelse og din Mands
åndrige, oplivende Veninde? Og, min
unge Soster, kan Du baere den Skuffelse,
at Verden kun har seet og vurderet dit
bedste Vserd i din Skjonhed, og så gå
dit Speil forbi med en Trost på rede
Haand? . . . Kort, kan Du Alt dette
uden at forsage, kan Du rulle Stenen
o]) hver evige Dag og hver Aften rolig
se den falde ned igjen, fordi en Alf har
hvidsket til Dig, at den dog hver Gang
kommer til at ligge nogle Tommer hoiere
o]>? . . . . Nogle Tommer nrermere Må-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
