Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mod dcttc Saat »Keiserens nye Kheder«, faar hun ham afsted til den
anden Man ds Gra vol; »da det bar afsted til Kirkegaarden, og don Dodo
kigedo ud igjennem Pustehullet, slog han hele Lattordoron op: Xei, nu
maa jeg storle. sagde han; »gaar ikke han Ole Sorigaarden splitnogcn til
min Begravelse.« Hvilken Kombination, hvilken komisk Klimaks or der ikke
i detto — hvor glimrende dramatisk or ikke Indholdet af denne Slutningsscene 1
Naar engang det brode norske Humor lor Alvor ruller ind i vor
Komodie, saa stotter donne Komedie sig — maaske udon at vide det —
paa det folkelige Lunes storslagne Komik.
Vore Eventyrfortaellere har paa on vis Maade fristct Askeladdens
Kaar. Man ansaa Eventyrene for Ammestuesnak og det at samle dem for
barnagtig Daarlighed, og det kneb med at faa den forste Samling ud. Men
da don saa kom 1S42 , var det alligevel, som om Samtiden sagde til dom,
hvad der siges til Askeladden i Eventyret: Dig har jeg ligget og ventet paa.«
Welhavens horhonhorendo Digtning har vi allerede omtalt, og ikke blot i
Poesien, men ogsaa i Musiken og Malerkunsten fulgtes det nyo Spor; vi
naevner Lindemann og Kjerulf, Tidemand og Gude.
En ny og foroget Samling af Folkeeventyrene udkom — som
tid-ligcre borort— 1S52 (0: 1S51 . tredje Udgave 1S66 og fjordo Udgave 1S6S;
endolig udgav Asbjornsen alone en ny Samling 1871. I Udlandet har do
vakt don storsto Opmerksomhed, og svenske, tyske, engelske og tildels
franske Oversa;ttelser har gjort dot store Publikum bekjendt med dem.
Vi har allerede dvaalet ved Hovcdaarsagen til en saadan \’irkning
og on saadan Udbredelse: Den norske Folkeaand havde i Asbjornsen og
Moe fundet to sjoldne Tjonoro — ikke Slaver —, udrustede til dot vanskolige
Hvorv med kritisk Skarpsind og poetisk Kraft. At denne Kraft ogsaa
ytrede sig mere selvstaendig gjennem original Produktion, vil folgende korte
Omrids af deres Liv vise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
