Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Christen Asbjernsen
or fodt i Kristiania den ijdcjanuar 1S12. Hans Fader, Anders Asbjornsen,
var Glasmager; Farfaderen, Hjulmager Asbjörn Andersen, skal have vaeret
Gudbrandsdol, og Moderen var en Lensmandsdatter fra Sondmor. Digteren
tilbragte sin Barndom i en Gade i den lille Hovedstad, »hvor Honsene
vandrede uforstyrrede omkring, medens /Enderne plaskede i Rendestenen
midt i Gaden og undertiden blev forfulgte af Hogen, der i landlig
Ugenért-hed gjorde Jagt paa dem;« han drog sit sidste Suk i en forfalden
Trsebyg-ning paa I laägdehaugen, — en modsat Udkant af den samme
Hovedstad-der nu var bleven en stor og folkerig By; og mellem Barndommens og
Alderdommens Stadier ligger saa en Raskke Streiftog gjennein det Land,
som han har kjendt bedre end nogen anden norsk Forfatter.
Det var altid en Gaade for de unge Studenter, der lob frem og
til-bage mellem Universitetet og Haegdehaugen, hvorledes den gamle sva;re
Mand, som med tunge, langsomme Skridt mermede sig sit Hjem, kunde
have vandret Landet igjennem, som Folk sagde. Det maatte vasre det pure
Sagn. Men disse langsomme, sikre Skridt, der naermer sig Maalet, bliver et
Billede, der ikke vil forlade en, naar man staar foran Asbjornsens Virksomhed
i den norske Literatur. Thi vistnok har hans Pen baade i naturvidenskabelig
og nationalekonomisk Retning vist en bétydelig Produktivitet; men i vor
Skionliteratur har han kun leveret et eneste originalt Verk, — og dette Verk
er ikke forberedt gjennem en Raekke umodne Forlobere, men gjcnnem
stilfa; rd i ge Iagttagelser, der efterhaanden samler sig til en Sum, som beriger
vor Literatur mere end mangen bindsterk zesthetisk Produktion, der
omspaen-der et storre Omraade og hviler paa en mere omfattende digterisk
Be-gavelse. Dette Verk er Norske Huldreeventyr og Folkesagn, der
udkom i to Samlinger, 184; og 184S (0: 1847). Oe forste Skitser i den
forste Samling skriver sig allerede fra 1838; men naar man erindrer, at
Asbjornsen ira Barndommen havde medbragt de sterkeste Indtryk lra den
folke-lige Overlevering, og at han fra 1833—37 benyttede sin Stilling som
Hus-laerer paa Romerike og Ringerike til at nedskrive Eventyr og Sagn, — saa
vil man se, at selv disse forste Skitser var vel forberedtc.
I sin Afhandling om »Asbjornsen og Huldreeventyret« har Henrik
Jas ger paavist, at der er en vassentlig Forskjel mellem forste og anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
