Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egenskaber. Sagte og puslende luskede
han sig frem, og med stor
Hemmeligheds-fuldhed fortaug han, naar han havde
fanget en Raev, ligesom om han var
bange for, at det skulde komme dens
Kammerater for 0rene. Ove drev
og-saa lidt paa Rypefangst, og han havde
en Raevesax ude; han og Anders havde
sine Frei der i de samme ’l’rakter, men
fik de opsnuset et Rrevespor, havde
Anders altid fundet det beieiligste Sted
at lregge Saxen paa, og ofte, naar Ove
saa til sine Rypesnarer, havde han den
bitre Krrenkelse at se sine tomnie,
me-dens Ryperne hang tret i Anders’s.
Intet Under derfor, at Ove hadede
Rrev-Anders rigtig tilbunds, og jeg har aldrig
seet ham le saa hjertelig, som engang
Mikkel havde efterladt sin Hale i Anders’s
Sax og selv absenteret sig.
Vi modtes, og Anders havde en tung
Srek paa Ryggen, som viste, at han havde
gjort en rig Fängst.
»Naa, Anders, har du pudset han
Mikkel igjen?« spurgte Ove harmfuld.
»Aa nei, int’ de’ hei, han er int’ saa
grei aa tak’ den Ginnten,« svarede
Anders med et (Irin.
»Kansj’ du har faat e’ Romp’ igjen?
Ha, ha, ha,« lo Ove.
»Aa, de trref’ int’ kvrerGang; men
nokko e’ no betr’ end int’ nokko lei,«
svarede Anders med et Lynglimt i de
rodbrune 0ine, som viste, at Ove havde
truffet et omt Sted.
»Herfrem med Stadsen, Anders, denne
Gang skal du skrifte,« raabte jeg, log
Srekken og begyndte at ransage.
Ovenpaa laa Ryi)er, og Ove vred
og vendte paa sig, medens jeg trellede
op et Snes Stykker, men da jeg tilslut
trak op en vakker Korsrrev, satte han i
Harme Skistaven i Sneen og skjod
bort-over Marken som en Pil, efterfulgt af
Rrev-Anders’s Haanlatter. Vi naaede
ham ikke igjen for ved den lille Elv,
hvor jagtterrrenet begynder, og her blev
vi enige om, at Helmer og Ove skulde
fare den ene Side opover og jeg den
anden, incltil vi naaede Fjeldet, hvor
Snarerne stode. Den lille Elv snor sig
i Bugtninger nedigjennem Myren, og längs
de temmelig steile Bredder voxer smaat
Bjerkekrat, hvorhen Ryperne om
Vinte-ren soge ned i Mrengde, og af hvis
Knopper de leve. Vi traf ogsaa
adskil-lige opefter, men enten var de saa sky,
at de flöi op udenfor Skudvidde, eller
ogsaa havde de gravet sig ned i Sneen
saaledes, at det var umuligt at se dem.
Naar de sidde saaledes nede i Sneen,
skjule de de sorte Halefjer, Nrebbet
stikke de ned i Brystet, og kun paa de
sorte levende 0ine kan man skjelne dem
fra den hvide Flade. I Tillid til, at
de ikke kunne sees, blive de ofte
sid-dende rolige, indtil man er dem nrer
paa et Par Skridt, og naar de da flyve
op, skal der megen Jsegerduelighed til i
0ieblikkets Befippelse at frelde dem, og
endnu vanskeligere er det, naar man
gaar paa Ski og har Skistaven at brere;
thi da kan man ikke gaa med Gevreret
i Haanden parat til at skyde.
Forgjre-ves fik jeg nogle Gange Dobbeltlobet
ned af Skulderen. Vildtet var allerede
udenfor Skudvidde inden det var lagt
til Kinden, og de Par Eadninger, som
jeg i Harme kastede bort, optoges med
en haanende Skogren af Ryperne, naar
de kastede sig ned Irengere oppe. Men
endelig saa jeg en Fugl flagre i noget
Krat paa den anden Elvebred; den gav
sig god Tid, efter nogle Sekunders
For-lob knaldede Gevreret, Rypen sprrellede
lidt med Vingerne og hastig satte jeg
nedover Elvbredden for at hente mit
Bytte, medens mine Jagtkammerater
stev-nede did fra den anden Kant. Men da
jeg kom o]) paa den anden Elvbred,
blev jeg modtaget af stormende Latter
og de mest nrergaaende Yttringei om
min Jregerduelighed. Hvad var da
paa-frerde? Ak jo, den Rype, jeg havde
skudt, skulde ikke vrere farlig at frelde;
den sad allerede fast i en af Rrev-Anders’s
Snarer. Det var en uhyre Dumhed, det
stod ikke til at nregte, og fortvivlet
kastede jeg 0inene rundt omkring for
ikke at se de vreldige Nimroder i Oinene.
Da ser jeg en svag Eorhoining i Sneen
ikke tyve Skridt borte og et Par sorte,
glindsende 1’rikker, Gevreret blev kastet
til Kinden og det andet Lob affyret.
Ha, ha, ha! Nu er det min Tur at
triumfere; thi der ligger Rypen og plet-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
