Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter lidt, og ved Midtsommerstid vovede
de kun at forlade sin morke Bolig i de
faa Timer, da Langofjeldenes Skygger
dffikke Hasselfjorden og den nederste
Halvdel af dens sydlige Fjeldé.
Forsig-tig listede de sig da ud og roede frem
og tilbage paa Sjoen, medens de
ajng-stelig skottede hen mod de kjendte
Maer-ker, som varede dem ad, naar
Solstraa-lerne vilde til at gjennemtrrenge det
Morke, hvori de alene kunde faerdes.
Hin Midtsommernat vare begge
Brödrene atter ude, og deres Baad
gjennem-skar huitig de smaa Bolger, som krusede
sig om Stavnen. Da de kom midt ud
paa Fjorden og fik se den deilige Mö,
som sad oppe paa Fjeldtoppen, da
vaag-nede deres vilde, telluriske Natur, og
med rasende Begjaerlighed roede de iland
og stormede op ad Fjeldsiden. Men da
de havde naaet Midten af Fjeldet og
trrcngte ind i det Lyshav, som
udstrom-mede af Midnatssolens glimrende Skive,
da sagtnedes deres Fart, Foden stivnede,
de forvandledes til Sten og staa endnu
idag ]>aa Fjeldsiden i en opadstraebende
StilHng, saaledes som da de naaedes af
deres Skjaebne. Men Möen flygtede
for-skraikket, da hun saa de vilde Ja;tter,
som stormede imod hende, og efterlod
i Sadelbunden sin sjogronne Silkekaabe,
som man endnu i Midtsommernatten kan
se ligge deroppe, og gav Fjeldet et Navn,
som det siden stedse har baaret.
Det varede laenge fur Helmer og
Ove kom tilbage. Dagskjasret i Syd
begyndte at blegne og Himmelen antog
denne violette Farve, som danner
Övergången til Natten. Endelig saa jeg dem
nede paa Myren, drivvaade af Sved kom
de op, og nu blev Saxen omhyggelig
bundet fast til en Busk og d»kket med
Sne, medens den skudte Rype med
Pin-der og Kviste blev opstillet saa naturlig,
som om den levede. Ved Siden af
hver-andre satte vi ned over Bakken og ilede
hjemover. Mod Aftenen vare Ryperne
blevne ulige spagere, og langs
Elvbred-den traf vi flere, som noksaa tamme
trij)pede bortover Sneen. Skud fulgte
paa Skud, og da vi kom hjem, havde
vi et halvt Snes Stykker i Jagttaskerne.
1 )en na;ste Morgen vare vi atter paa-
ferde for at se efter, om 0rnen var
kommen i Saxen. Lilt-Ove vajbnede sig
med en stor Lovkniv og forkortede os
Veien med Fortaillinger om, hvorledes
han skulde gjore det af med 0rnen.
Allerede nede paa Myren saa vi det
flaxe oppe i Fjeldet, jo den maatte vaere
der — nei det var blot en Busk —
jovist er den der — fremad! fremad!
Se, deroppe sidder den Rover —
Forste-mand paa Bakken! Sjelskindet under
Skierne holdt godt igjen, og naesten i
samme 0ieblik vare vi paa Toppen.
Men 0rnen saa ikke ud til at vaere at
spöge med. Den ene Klo sad fast i
Saxen og den anden knyttede den
kramp-agtig, medens de store, gule 0ine
glfl-dede i afm;egtig Harme. Vi stormede
ind paa den, men den huggede om sig
med sit uhyre Na;b og slog med de
brede Vinger saaledes, at vi
forskraek-kede vege tilbage. Nu fremad, Ove
Dyre — fremad boide Ridder! Du er
vel ikke bange for en fangen 0rnr
»Nei ved mit gode Svaerd,« raabte Ove
og rykkede 0rnen ind paa Livet. Den
slog med Vingerne og Ove og hans Fiende
indhylledes i en Snesky. Men Kampen
var snart forbi, ved en behaindig
Ven-ding fik Ove Hug paa den og 0rnens
Hoved rullede hen over Sneen; men for
den döde, havde den gjort et dygtigt
Greb i hans ene Ben med den Klo, den
havde fri, og med Naebbet havde den
tilfoiet ham et temmelig dybt Saar i
Skulderen. Men hvad blev det agtet?
Ryperne vare haevnede og med den store
Fugl paa Ryggen drog Ove i Spidsen
og passede omhyggelig paa at gaa forbi
Vinduerne paa Gaardene nede ved
Stranden, saaledes at alle og enhver kunde
se den Fangst, vi havde gjort.
Vi havde ingen Bestemmelser for
Eftermiddagen, og efter flere
Ventilationer fandt vi ud, at vi skulde gaa
Jule-buk. Ridder Helmer gjorde nogle
Ind-vendinger, idet han viselig bemajrkede,
at han formedelst den saeregne Farve
paa sit Haar ufeilbarlig vilde blive kjendt.
Men derfor var der Raad. Ove braindte
en Kork og i en Fart omskabte han
j dermed det röde Haar til sort. Videre
. blev Helmers Buxer gallonerede med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
