Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guldpapir og ved Siden dinglede et langt
Stegespid som Svaerd, og paa Hovedet
fik han en stor tresnudet Hat af graat
Papir med en 0rnef]a;r udi. Ove
pyn-tedes med hvide Galloner, en
sukkertop-formet Hat og, da han ikke skulde have
Maske, for at kiinne bla;se i sit
Valdt-horn, blev han malet i Ansigtet paa
kryds og tvers og givet Roser i Kinderne
med Tyttebiersaft. Jeg for mit
Vedkom-mende blev ved en Kaabe og en Kyse
med tykt Slor omskabt til den netteste
lille Madam, som har stukket i et Par
Strompeskafter, og da vi havde vist os
frem for Husets Folk, kastede vi os paa
Langslteden og kjorte bortefter Stranden.
Da vi njermede os vort
Bestemnielses-sted, taug vi ganske stille, indtil vi kom
udenfor Stuedaren, da istenite vi af fuld
Hals en Sang og Ove akkompagnerede
paa sit Valdthorn, saa det gjaldede i
Fjeldene.
Der blev et Spektakel inde i Huset;
Hunden gjoede, Bornene skreg og Lysene
viftede frem og tilbage. Man vidste
ikke saa ganske rigtig, om ikke Ufreden
var udbrudt og Russerne laa for Doren,
og da vi kom ind i Gangen og
Fruen-timmerne fik se de drabelige Riddere,
bleve de rent forstyrrede og skreg
him-melhoit. Men der maa have vaeret
noget kjendeligt ved os alligevel — en af
Fruentimmerne paastod, at det var
Rid-der Helmers krogede Ben — thi
For-skrrekkelsen gik snart over til jublende
Latter. Vi bleve monstrede, dreiede
rundt og beskuede paa alle Kanter,
medens Ove Dyre ufortrodent tudede i
Hornet, akkompagneret af Hunden, som
laa under Kakkelovnen og til Slutning
ikke formaaede at frembringe mere end
en eneste langstrakt og yderst sorgelig
’l’one.
»Men det var vel en Fornoielse at
se Julefremmed og det saadanne lystige
Fremmed! Hei Pei! sret ind Hesten —
og vser saa snil og tag tiltakke her i
Aften, saa skulle vi holde julespel og
Morro.«
»Mange Tak, mange Tak, det var
nok Meningen ogsaa. Tillad at vi skille
os ved lidt af vor överflödige Pynt.«
Men hvad bestiller man i et saadant
Juleselskab dernord: Aa jo, der er
mange Loier. Man holder Tableauer og
spiller Scener af >Sondag paa Amager«,
og »Til Saeters’ efter fattig Leilighed.
Saa dandser man en Stund efter en Violin,
og naar man er tra.*t af Dandsen, holder
man Julespel, og da gaar det mestendels
ud paa Pantelege. Fuglen, som ikke
skal do i Skoven, vandrer fra Haand
til Haand, i Begyndeisen ganske
lang-somt, saalaenge der er meget Ild i den,
men senere hurtigere og hurtigere, indtil
en af Selskabet med et Skrig kaster den
fra sig, da den sidste Gnist er siukket.
Men saa maa Vedkommende va.’rsgo
pante, og naar Panterne skulle loses,
gaar man St. Peders Kirkegang, falder
i Bronden eller treller Stjerner, og altid
gaar det hele Jajgten rundt, saaat alle
faa godt af de Kys, som vanke.
Saaledes holdt ogsaa vi paa at lege
og juble til langt paa Nat, og da vi
reiste hjem igjen, sad Ove I )yre hele
Veien og tudede i sit store Horn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
