Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dernaest knytter den literasre Intcresse sig til Udförelsen. Man
lin-der for det Forste Enkéltheder, der peger hen mod Ibsens senere Digtning
— vi naevner her blot Aurelia, Catilinas Hustru, den rene Kvinde, der tror
paa sin Mand trods Alt, og som i sin blege Abstrakthed peger hen paa
Skikkelser i det Ibsenske Kvindegalleri, hvis Vaesen er det samme, men
som er ganske anderledes konkrete, eller ialfald poetiske.
Hvad Kompositionen i det Hele taget angaar, saa ser man överalt
den fodte Dramatikers Trang til Effekt. Enhver dramatisk Digter vil have
Virkning, men soger den rigtignok paa de forskjellige Udviklingstrin ved
hoist forskjellige Midler. Den usikre Begynder er grel, som det spa-de,
umaelende Barn, der ikke kan udtrykke sin Folelse ved andet end Skrig;
den faerdige Kunstner er behersket som den modne Mand, der i et Par
daempede Ord udtrykker et helt Livs Sorg.
»Catilina -s Effekter er grelle nok og ved sin Ensartethed undertiden
paa Gramsen af det Komiske; men der er alligevel et vist dramatisk Instinkt
i Stykket, som det er interessant at sammenligne med den senere saa
berömte Forfatters modne Mesterskab og line Bercgning.
Forst og sidst er dog »Catilina« merkeligt derved, at dets Helt staar
polemisk mod Samfundet. Er det ikke bleven ofte sagt, saa er det desto
oftere troet, at Samfundssatirikeren Henrik Ibsen har havt et personligt Mellenv
vaerende at opgjore med det norske Folk, og at han, naar han liar slynget
Handsken udfordrende mod vort Samfund, har folt sig som den fornaermede
Mand, hvem jo -Udfordringen efter Duellens /Ereslove tilkommer. Det er
da vierd at notere, at hans forste Sujet er et Individ kontra det
romerske Samfund, — og mod dette havde han jo dog ingen Grund til at vaere
bitter; tlii livad det fördaervede Rom end kan have paa sin Samvittighed,
saa har det dog ikke forbrudt sig mod Apothekerlairlingen i Grimstad —
uden forsaavidt som det tvang ham til at laere Latin.
Heller ikke kan man tro, at den Smule Samfund, han liidtil har
stittet Bekjendtskab med i Skien*) og Grimstad liar gjort ham saa megen
Fortraed. Sandt nok, at en liden trang norsk By, livor den strengeste
Pietisme bor IIus i Hus med den fuldstaindigste Materialisme, ikke er det
bedste Sted til at indgyde et ungt Menneske Samfundsfolelse; men de iiéevnte
Smaabyer liar neppe havt nogen stor Indflydelse paa det romerske Drama;
dette Drama viser, at Sympathien for Individet i Modsa;tning til Massen har
vaeret Ibsen medfodt, 0111 den end har faaet rig Naering i de Forhold,
livor-under han som Digter udviklede sig.
Det var i Vaaren 1850, at »Catilina« udkom i Kristiania, livor det
solgtes i 30 Exemplarer. Kort efteråt det var trykt, kom dets Forfatter,
der forovrigt havde optraadt som Pseudonym under Navnet »BrynjolfBjarme«,
til I lovedstaden; her tog han Artium og fik paa Kristiania Theater, der
Ibsen er som bekjendt fodt i denne Dy den 2ode Marts 182S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
