Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Inga
(iler frein muil Dagfilm).
Kongen, — kongen! kommer han
hid?
Dagfinn Bonde.
Inga! Er I her, I hårdt prövede
kvinde?
Inga.
Den er ikke hårdt prövet, som har
sa stor en son.
Dagfinn Bonde.
Nu skal hans härde hjerte smeltes.
Inga.
Ikke et ord til kongen om mig. O,
men se ham må jeg dog; — hor —
kommer han hidr
Dagfinn Bonde.
Ja, snart.
Inga.
Og det er mork kveld. Kongen skal
vel lyses frem med fokler?
Dagfinn Bonde.
Ja.
inga.
Så vil jeg stille mig i et bislag, hvor j
han går forbi; — og så hjemover til
Vartejg. Men furst ind i Hallvards kirke;
der bnender lys inat; der vil jeg bede
godt for kongen, for min fagre son.
(Gar ml lil hojre.)
Dagfinn Bonde.
Jeg har rogtet mit airinde; jeg går
for at möde kongen.
H i s p N i k o 1 a s.
Hils ham kaerligst, gode Dagfinn!
Dagfinn Bonde
(idet han gar ud til hejre).
Ikke vilde jeg vaere Bisp Nikolas i
imorgen.
Bisp Nikolas.
Trond prests skriftemål —! Altså
kom det da alligevel; — her holder jeg
det i min hånd. (grubler og stirrer ud for sig.)
— En skulde aldrig love noget på sin
sjaels salighed, når en er så gammel som
jeg. Havde jeg år igen, så skulde jeg
altid vride mig fra sligt et löfte; men
ikveld, den sidste kveld, — nej, det er
ikke rådeligt. — Kan jeg da holde det?
Er det ikke at saette på spil alt det, jeg
har virket for hele mit liv igennem? —
(hviskende) O, kunde jeg snyde den onde,
bare denne eneste gang til! (lytter.) Hvad
er det? (råber) Viljam, Viljam!
Sira Vilja m
(kommer ind fra liojre).
Bisp Ni kol as.
Hvad er det, som suser og tuder så
stygt?
Sira Viljam.
Det er uvejret, som tager til.
B i s ]) N i k o 1 a s.
Tager uvejret til! — Jo visst vil jeg
holde mit löfte! Uvejret, siger du —?
Synger de derinde?
Sira Viljam.
Ja, herre.
Bisp N i k o 1 a s.
Sig, de skal göre sig al flid; —
broder Aslak isrer; han gör altid så stutte
bönner; han kniber undaf, når han kan
komme til; han springer over, den hund!
(siar i gulvet med bispestaven.) Gå ind Og
sig ham, det er den sidste nat, jeg har
igen; han skal göre sig Hid. ellers
kommer jeg over ham og spoger!
Sira Viljam.
Herre, skal jeg ikke hente mester
Sigard ?
Bisp N i k o 1 a s.
Gå ind, siger jeg! (Viljam gar ind i ka
pellet.) Det må visselig vaere himlens vilje,
at jeg skal forlige mig med kongen og
hertugen, siden den sender mig Trond
prests brev nu. Dette er hårdt at gå
på, Nikolas; rive ned med et eneste ryk,
hvad du har brugt hele dit liv til at
bygge. Men der er ikke andet for; jeg
för göre himlens vilje dennegang.
Dersom jeg endda bare kunde laese,
hvad der står i brevet; men jeg kan
ikke se et ord! Der driver tåger for
mine ojne, det gnistrer og spraitter —;
og ingen anden tor jeg lade lasse det
for mig! At love sligt —! Er
menne-skets klögt da så ussel, at det ikke
ma;g-ter råde over andet og tredje led af sin
egen gerning? Jeg talte sä Irenge og sä
indtramgende til Vegard Vseradal om at
få kongen til at sende Inga fra sig, at
det omsider skede. Den gerning var
klog i förste led; men havde jeg ikke
rådet slig, så havde ikke Inga vaeret på
Vartejg nu, brevet var ikke kommet
tids-nok i mine ha:nder, og jeg havde ikke
havt noget löfte at holde, — altså uklog
i andet ied. Havde jeg endda tiden for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
