Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham!
Aslaksen
(raber.
Det er en bespottelig sammenligning,
doktor Stockmann!
Billing.
Det er, gud dö–. Sligt er dröjt
at höre på for en alvorlig mand.
En grov stemme.
Og så truer han også!
Ophidsende råb.
Lad os slå ruderne ind hos
Dyp ham i fjorden!
En mand
(i mfen gd en).
Blass i luren, Evensen! Tud, tud!
(Lurtoner, piber og vilde skrig. Doktoren gar
med sine mod udgangen. ilorster baner vej for dem.)
Hele miengden
(hyler efter de bortgående).
Folkefiende! Folkefiende!
Folke-fiende!
Billing
(idet ban ordner sine notitser).
Nej gud döde mig, om jeg vilde
drikke toddy hos Stockmanns ikveld!
(De forsamlede stimler mod udgangen; larmen
for-planter sig udenfor; fra gaden liores råb et:
.Folke-fiende! Folkefiende!“)
Digte.
—rssr—
Ederfuglen.
Ederfuglen i Norge bor;
der holder han til ved den blygrå fjord.
Han plukker af brystet de blöde dun,
og bygger sig rede både varm og lun.
Men fjordens fisker har stålsat hug;
han plyndrer redet til sidste fnug.
Er fiskeren grum, så er fiiglen varm;
han ribber igen sin egen barm.
Og plyndres han atter, så klaeder han dog
sit rede påny i en velgemt krog.
Men röves hans tredje, hans sidste skat, —
da spiler han vinger en forars-nat.
Da klöver han skodden med blodigt bryst; —
mod syd, mod syd til en solskins kyst!
Fugl og Fuglefænger.
Gutte-kåd, af granepinde
snittet jeg en fuglefielde.
Förend jeg til ti kan tajlle,
flakser fuglen staengt derinde.
Og jeg bar med grusom glaede
frelden ind i barnestuen,
skrremte fangen med mit vrede
blik, med fagter og med truen.
Da jeg ret mig havde moret,
og til gagns min grumhed majttet,
lod jeg faelden stå på bordet, —
åbned så forsigtig brsettet.
Ej, hvor bruger han sin vinge!
Liv og frihed er ham buden; —
nd mod lyset vil han svinge
sig, men tumler knust — mod ruden!
Fugl i failden, du er haevnet!
Nu er selve gutten hildet
i et staengsel, hvor han evned
kun at flakse om forvildet.
Også ham et öje stirrer
skrasmsomt pä igennem gittret.
Dette blik hans sind forvirrer;
rredsel har ham gennemsittret.
Og når han på gab tror ane
vinduet, som til frihed bringer,
dratter han med brudte vinger,
j bums, ifra sin staengte bane.
Stormsvalen.
Stormsvalen ruger, hvor landet glipper; —
jeg har hört det selv af en gammel skipper.
I skumkammens fråde vingerne dynker
hun;
i rullingen træder hun ; aldrig synker hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
