Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med havet hun daler; med havet h«n
stiger;
i havblik hun tier; mod storm hun skriger.
Det er en frerd mellem flyven og svom-
men,
som midt mellem himmel og afgrund
drommen.
For tung for luften, for let for bolgerne —;
digterfugl, digterfugl, — der har vi fol-
gerne
Ja, og hvad værst er, — i lærdes ojne
gælder det meste for skipperlogne.
Mindets magt.
Der stod i en have et ajbletra;;
det var dryssende fuldt af blomster-sne.
Der vimsed i haven en liden bi;
en rebleblomst han forelsked sig i.
Så misted de begge sin hjertero.
Men så forloved de sig, de to.
Bien fioj vidt på sin sommerfart.
Da hjem han vendte, var blomsten kart.
i Bien sorged og karten led;
men det var nu intet at göre ved.
| Täet under travet, i murens grus,
i leved en fattig men dydig mus.
i I lon han sukked: du kart så fin,
1 min krelder var himlen, hvis du var min!
I ’
Den trofaste bi gik atter pä flugt.
Da hjem han vendte, var karten frugt.
Bien sorged og frugten led;
men det var nu intet at göre ved.
Tnet under tagskaigget hang, som en kurv,
et fuglerede; der bode en spurv.
1 lon han sukked: du frugt så fin,
mit rede var himlen, hvis du var min.
Og bien sorged og frugten led,
og musen kaemped og spurven stred.
Men alt gik stilt; der fik ingen besked; —
den ting var jo intet at göre ved.
Så trilled frugten fra grenen og sprak.
Og musen faldt död i et halvkvalt ak!
Hor, ved De hvordan en dyretoemmer
får lairt sin bjorn, hvad den aldrig glem-
merr
I en bryggerkedel han binder dyret; —
så blir der tset under kedlen fyret.
Imidlertid han på positivet
sjjiller for bamsen: »Fryd dig ved livet!«
Af smerte knapt kan den lodne sanse;
han kan ikke stå, og så må han danse.
Og spilles siden den melodi ham, —
tluks farer en. dansende djaevel i ham. —
Jeg selv sad engang i kedlen nede,
under fuld musik og forsvarlig hede.
Og dengang brrendte jeg mere end skin-
det;
og det går aldrig mig ud af mindet.
Og spurven faldt ligervis; — i sit skjul
Og hvergang genklang fra den tid lyder, I lä han da komstangen rejstes til jul.
det er som jeg bandtes i gloende gryder.
Det kendes som stik under negleröd-
der; —
da må jeg danse på versefodder.
Da bien var fri, stod nogen hver ha:k,
og alle sommerens blomster var.vsek.
Sä gik han i kuben; der fred han fandt,
og dode omsider som voksfabrikant. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
