Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er de faldne kapiteler;
trenders gule gisne rader
er balkoners balustrader;
fingre, som i vejret vimser,
er de brustne loftsgesimser,
og som molne ridderfaner
svajer pjalter af kaftaner.
Tsenk Dem så det hele billed,
dirrende i sol og stilhed,
vokse, vokse, fylde fange,
hojnes, hoj nes tusend gange; —
ta_*nk Dem denne gravens verden,
som en oldtids karavane,
brat forstenet pa sin bane, —
og De har Egypter-ferden.
Ja, saa er det. I en tidens
morgenstund drog ud et tog;
prester förrest med sin videns
hieroglyf-beskrevne bog;
gudekonger, kongegtider
red henover seklers vidder; —
Isis og Osiris sidder
i sin stumheds pragt og luder
på de hoje sadelpuder:
Horus, Hathor, Thme og Ptah,
Amon Re og Amon Ra
kaster glans til alle sider,
der de midt i skaren skrider;
Apis med den gyldne pande
ledes langsmed flodens vande,
fulgt af slavers millioner, —
og hvor folget slaar sin lejr,
rejses sfinxer og pyloner.
Over grav og over sejr
mindetavler, obelisker
star i billedskrift og hvisker;
tusend templers sojlerader
pteler karavanens gader;
tusend pyramiders belte
er dens efterladte telte.
Se, da kom et pust fra nord,
steg til storm pä orkenhavet,
pisked karavanens spor; —
prester tumled, konger raved,
hele guder sank i grus;
Faraonen og hans hus
lä i glemsels sand begravet.
I >er, hvor sviermen frem var dragen,
faldt den livlös, stum, og stur; —
tusend är i sarkofagen,
gemt for lyset og for dagen,
mumien lig i svobets bur,
smuldred boit en dömt og slagen
tire tusend års kultur.
Denne karavanes rester
var det vi, Khedivens gæster,
drog forbi til Nubiens grænse.
Fellah-flokken sä vi lænse
orkenbolgen om Abydos,
og lidt længer op mod syd os
modte Karnaks skog af sokler
som en urtids kæmpeknokler ; ’
Rhameseums kapiteler
lä som skaller af kameler;
Luxors hal med hundred sojler,
slavers arme lig i bojler,
.idned stumt om stormens stund i
et „sic transit gloria mundi* !
Dette billed har mig fulgt,
hvor jeg siden gik i landene;
og som anden over vandene
aned jeg en mening dulgt.
Tor i Juleskreden tuder
förrest i det vilde lag;
Grækerfolkets faldne guder
lever jo den dag idag.
Zeus bor end pä kapitol,
hist som »tonans«, her som <stator<.
Men Egyptens livs-idol :
Hvor er Horus? Hvor er Hathor?
Intet mærke, intet minde;
ej en sagnstump er at finde.
Svaret ligger ganske nær.
Hvor personligheden mangler,
hvor ej formen i sig bær
hadet, harmen, jublen, glæden,
pulsens slag og blodets skær, —
der er hele herligheden
kun en benrads torre rangler.
Hvor er ikke Juno sand,
bleg og hoj i vredens brand,
når hun gubben overrasker —?
Hvor er ikke Mars en mand —
under garnets gyldne masker?
Men hvad var Fgyptens guder?
Tal i rækker og i ruder.
Hvad var deres kald i livet?
Blot og bart at være til,
sidde malet, strammet, stivet,
på en stol ved altrets ild.
En fik hogenæb at bære,
og en anden strudsefjære;
en var gud for dag, for nat,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
