Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en for dit og en for dat; —
ingen fik det kald at leve,
ingen det at synde, famle,
og af synden sig at hseve.
Derfor ligger nu det gamle
fire tusend ars Egypten
som et navnlöst lig i krypten.
Ser De vel, min kaere frue, —
i belejringsringen spaendt,
lukker jeg min lune stue
for at leve indadvendt.
Ude flyver fra mig trösten,
som en flytfugl-flok om hösten;
men med ojet mod det indre
ser jeg häbets lovspring tindre.
På begravne karavaner
bygger jeg vor fremtids lianer.
Lovfast er jo skegtens gang
ad en evig vindeltrappe;
kredsen blir den samme krappe,
vejen altid lige trang;
viljen blir den samme higende; —
punktet kun beständig stigende.
Og så står vi nuomstunder
lodret over Faraonen.
Atter er kong Gud på tronen,
atter tlyder bort personen
i et mylr, som kaver, stunder
bryder, bygger, grubler, grunder,
rundt omkring og nedenunder.
Atter rejses pyramiden
som produkt af hele tiden.
Atter svulmer alle aarer,
atter flommer blod og tärer,
forat verden stort skal se
kongegudens Mausolé.
Det er samtids-karavanen
med sin Hathor, med sin Horus,
og, for alting, med sit chorus,
der i blinde sva:r til fanen.
Hvilke storvaerk bygges ej
langs den lige sejersvej!
Hvilken magt i folke-stormen!
Hvor egyptisk hver og en
fuger ind sin lille sten
på dens plads i helheds-formen!
Hvor uklandrelig er tegningen;
og hvor sikker er beregnir.gen!
Ja, i sandhed, det er stort,
stort, så verden står og gaber; —
og dog dirrer der et aber«
midt i gabets åbne port.
Tvivlen kommer lindt til orde:
er det rigtig stort, det store:
Ja, hvad gör vel stort et vaerk: —
Ikke vrerkets store folger,
men personen klar og strerk,
som i vrerkets ånd sig dölger.
Godt; men nu Germanner-skaren
på sin stormgang mod Paris:
Hvem står hel og klar i faren;
hvem baer enligt sejrens pris:
Når slog ud i glans personen,
sä at millioners munde
bar ham hjemmet rundt i sang: —
Regimentet, eskadronen,
staben — alias spionen —
koblets slupne flok af hunde,
sporer vildtet pä dets gang.
Derfor ved jeg, glorien svigter.
Denne jagt far ingen digter;
og kun det kan fremad leve,
som en digters sang kan hasve.
Taenk på Gustav Adolf bare,
förrest i sin svenske skare;
husk den fangne mand i Bender, —
Peder Vessel på fregatten,
lig et lyn i morke natten, —
Kongedybets muntre helte; —
over dem jeg mindet spaender
som et kor, der hores vaelte
sine tonebölgers belte,
under kla]) af tusend hamder,
fra en vårfests smykte telte.
Og sä taenk Dem dagens maend,
disse Fritzer, Blumenthaler
og de herrer generaler,
nummer den og nummer den!
Under Preussens dodningfarver
sorgens sorte-hvide klud —
bryder dådens lodne larver
ej, som sangens fjaeril, ud.
De kan sagtens silke spinde
til en tid, men dor derinde.
Just i sejren bor forliset.
Preussens svaerd blir Preusser-riset.
Aldrig svulmer der en loftning
af et regnestykkes droftning.
Intet dåds-digt blir at tolke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
