Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvorined det trodsede al traditioncl Skrivemaade, ved en dramatisk Kraft,
der er forbausende hos en Begynder, og ikke mindst ved sit na;re Slegtskab
med Sagaens Aand.*) Mere end et naert Slegtskab blev det hverken i dette
eller i noget andet af de norske Sagadramaer, skjont de kom Sagaen
uen-delig meget naermere, end tidligere var skeet, og skjont det er et
Sporgs-maal, om nogen senere Digtcr vil komme stort naermere end de. Digterens
egen Tidsaand, hans eget Tankeliv og Folelsesliv vil vistnok altid ove sin
Indflydelse paa Karaktererne, ligesaavist som dette har vaeret Tilfa;ldet med
Bjornson og Ibsen. Der er Noget i Bjornsons Lyrik og i Ibsens Reflektion,
der ikke helt vil stemme med hine vistnok lidenskabelige, over sin Hevn
og sin Handling rugende, men ingenlunde folelsesfulde eller reflekterte
Mennesker.
Under sit Ophold i Kjobenhavn — fortailler en af dem, der daglig havde
Anledning til at iagttage Bjornson — imponcrede han sin Omgangskreds
ved sin Veltalenhed, ved sine nye Synsmaader og i det Hele taget ved sin
Personligheds Vegt. Han var med andre Ord overlegen som en Mand, der
bajrer Fremtidens Seire med sig. Men han har dog ogsaa en kort Stund
folt Pinen ved det Vordende og Tvivl paa sit eget Kald. Han har digterisk
skildret denne Krise i det lille Arbeide, som han har kaldt »Min förste
For-tnelling« (Thrond), og denne Skildring er altfor betcgnende til at vi ikke
skulde dvasle et Oieblik ved den.
Thrond Alfson er en Gut fra Fjeldet, som har laert at spille paa
Fele. Moderen synes, at slig som han spiller, har aldrig en Smaagut spillet
for, og da der skal vaere Bryllup i Bygden, faar han Lov at va?re Spillemand.
Ilan sover ikke om Natten, han ligger og taenker ud en ny Slaat om
Kir-ken, som han aldrig har seet. Men da saa det store Oieblik kommer, da
han skal vise, hvad han duer til, vil Felen ikke give Klang. Der kom ingen
Lyd, blot Pib og Jammer. Han kjendte den kolde Sved perle ned over sit
Ansigt, han tog en Kniv og begyndte at skjaire Strengene over, den ene
efter den anden. Da kom Moderen gaaende langsomt opover til ham for
at fore ham hjem. Men en endnu storre Frygt greb ham, han holdt Felen
efter de overskaarne Strenge, reiste sig og raabte nedover mod hende:
> Nei, Mor! hjem vil jeg ikke, for jeg kan spille, livad jeg har seet idag.«
Man sammenligne Henrik Ibsens aarlange Kampe og fortaerende
Tvivl med dette Oiebliks overvseldende Angst; og midt i Ångsten er der
dog en Slags Tro paa, at han »kan spille«.
Björnson viste snart, at han kunde det; thi endnu under sit Ophold
i Kjobenhavn — han forlod denne By Sommeren 1857 — skrev han det
Meste af »Synnove Solbakken«.
Den stod forste Gang at la;se i »Illustreret Folkeblad til Belrerelse og
Underholdning«, som Bjornson tidligere havde udgivet anonymt i nogen Tid,
og hvis navngivne Redaktör han blev efter sin Jljemkomst fra Kjobenhavn.
*) Man erindre, at »Mellem Slagene« er skrevet for »Hajrmcendene paa Ilelgeland».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
