Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vcller. Hertil kommer, at Tiden saa at sige vendte mod Solsiden, og at
Bjornsons Digtertemperamént gjorde det samme. Thi denne Mand med de
rynkede Bryn, der stadig sender sine Tordenkiler ind i den daglige Strid,
er som Digterforsyn det kjaerligste; han kan efter en lang Aarraekkes Kamp
skildre »Mennesker, der staär som Rspraesentanter for de Magter, han
dom-mer«, med Sympati og Humanitet, — intet Under, at han i Bondenovellen,
hvor Barndomsindtryk og Ungdomsvarme forenede sig, kom til at tegne saa
lyst, som han gjorde. Det heder om Synnove Solbakken, at hendes Hjem
laa paa ct fritliggende, hoit Sted, som Solen bar Straaler paa, fra den gik
op, til den faldt. Hvem kommer ikke ved disse Linjer og i det Ilele taget
ved Synnoves fine, gjennemsigtige Skikkelse til at taenke paa en hel Raskke
Bjornsonske Kvindetyper, hvis Analyse minder om Fysikerens Analyse af
Solstraalen?
Bjornson var lremdeles en eminent lyrisk Begavelse, og denne Lyrik
havde ikke fundet det saedvanlige Udlob i en speciel lyrisk Produktion —
saaledes som det bor ske, naar alle aesthetiske Sundhedsregler skal iagttages.
Nu strommede den igjennem det episke Stof, skjasnkede det en aldeles
betagende Friskhed og Ynde — men afstedkom undertiden en liden
Over-svommelse. Ved Siden af den lyriske Varme er der imidlertid en stor Kraft
og Kjernefuldhed i Fortaellemaaden; her har den nationale Begavelse for
Alvor aabenbaret sig i en fremrageride Kunstner; Saga og Eventyr munder
ud i et originalt Talent af hoi Rang.
Vi kan ikke slutte vor korte Omtale af dette Talents
Eiendomme-ligheder ved dets forste Fremtraeden uden at fremhaeve den Styrke, hvormed
de rent elementaere menneskelige Folelser skildres — og skal vi forklare
dette, fores vi atter til denne Digtcrs Udspring.
Det va;re langt fra os at paastaa, at de primitive Forhold fontidler
Folelserne, men det lader sig paa den anden Side ikke negte, at de
sam-mentraenger dem. Civilisationen forliner Gemytslivet, men den spreder
til-lige; Slegtsfolelsen bliver intensere, jo mere Slegten udelukkende er henvist
til sig selv.
I den Bjornsonske Novelle — ja, i hans Digtning overhovedet — or
Slegtsfolelsen saa sterk, saa tung og afgjorende, at man ikke saa let finder
Sidestykker i den nyere Literatur. Enhver Forfatter ved, at elementaere
Folelser giver gode digteriske Effekter, og der findes da ogsaa Forsog nok
paa at gjengive dem, men man skal lede lasnge efter saadanne genuine
Skildringer som hos Bjornson, hvor han maler en Mors, en Fars eller en
Brors Kjaerlighed. Faderen i »Synnove Solbakken«, Moderen i »Arne«,
Thora og Helga i »Sigurd Slembe« er Skikkelser af stor Oprindelighed.
Björnsons forste dramatiske Idéer kredser om Forholdet mellem Hustru og
Datter — og senere, langt henne i hans modne Manddom finder vi Scener
som de mellem Sigurd Jorsalfar og hans Bror 0istein og mellem gamle
Kampe og hans Son i Det ny System«. Der er neppe mange möderne
h orfattere, der saa tungt vilde have betonet den oprindelige Kjaerlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
