Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigurd.
I vinteren långes altså også du efter
noget annet.
Finnepigen.
Ja, jeg långes jo efter solen! Men
om sommeren går den aldrig under, jeg
sover ude med mine hunder, og renene
ligger rundt om. En stund hviler vi, en
stund driver vi, nat er det samme som
dag og dag som nat, vi tsenker ikke
efter, det er, som det aldrig vil tage
ende, eller som enden på alt er kommen.
Sigurd.
Da vilde jeg långes annu mere!
Finnepigen.
Så må du ikke ret kenne glade i
noget.–Kan du holde af en hund?
Sigurd.
Undertiden kan jeg holde af det minste.
Finnepigen (undres).
Men ikke altid ?
Sigurd.
Som oftest har jeg ikke tid til at
tsenke på det.
Finnepigen.
Ikke tid, hvad vil det sige?
Sigurd.
Mit oje ser det ikke.
Finnepigen.
Nu forstår jeg!
(vil gä.)
Sigurd.
Vil du går — A, du tror, jeg ikke
kan lide dit folk, ikke dit land!
Finnepigen.
Mere £en det! — Far!
Sigurd.
Hvorfor?
Finnepigen.
Intet sted i verden kan mere give
dig ro, — og der er ikke den levende
skabning, du bryder dig 0111! Din Gud
må vare en hård Gud, doden må vare
dig kar! Nu forstår jeg, at du skal
fare! — Levvel!
Sigurd.
A, vent dog!
Finnepigen.
Nu vil jeg samle mine rener, bryde
op mine telte, gå tenger sydpä og vente
solen!
(Sejlet op, og liun går.)
Af „Kongen“.
(Annen handlings sjätte mode.)
(Park, med linje, gamle t mer.)
Clara. Kongen.
Kongen.
Ma jeg annu en gang fa takke Dem,
og Dem särskilt, for, at De har vaeret
så god at inromme mig dette mode.
Clara.
Det blir det eneste.
Kongen.
Jeg véd det. De har ikke villet
svare mig på noget af mine breve —
Clara.
— Jeg har ikke test dem. —
Kongen.
Så stod for mig intet annet tilbage
an at hanvande mig til baronessen; ti
De matte hore mig, froken. (Taushed.)
Clara
(sitrende).
Hvad har D. Maj. at sige mig.
Kongen.
Ja, froken, således på én gang kan
det ikke komme. De vil ikke behage
at tage plass.
Clara
(bliver stående).
Kongen.
De skal ikke frygte. Jeg vil Dem intet
ondt; jeg kan ikke ville Dem noget ondt.
Clara
(med tärer).
Hvad kaller De da den forfolgelse,
som nu har varet i o ver ét år?
Kongen.
Havde de vardigedes at lase et
eneste af mine lange, mange breve, De
havde vidst det. — Jeg kaller det en
folelse, som er stärkere an —
Clara
(voonder sig 1’or at gä).
Kongen
(bange).
Nej, froken, for alt, som er Dem
kart, forlad mig ikke!
Clara.
Så må De ikke fornarme mig!
Kongen.
Er dette fornarmelse, sä er vilkåret
svart.
Clara.
Svart? — Nej, hvad De har gjort
mod mig, det er svart! — (Grader.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
