Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongen.
Grred ikke, froken! — De véd ikke,
hvor ondt De gor mig.
C1 a r a
(harm).
Men véd De, hvad det er at forsöge
pii at ödelregge en ung piges rygte.
Kongen.
Jeg gren tager det, at nu gör De mig urret.
C1 a r a.
Urret? — Du store Gud! Véd De,
hvrem jeg er?
Kongen
(tager liatten eerbodigt af).
De er den kvinne, jeg selsker.
Clara
(stille, vcerdigt).
De har hojtidelig lovet ikke at
for-nrerme mig.
Kongen.
Sä sant solen nu faller grennem
efter-års-lovet pä Dem og mig, jeg vil ikke,
jeg kan ikke fornrerme Dem. — Men
jeg skal rrette mig refter Deres önske.
Clara.
Når kongen siger sådant — som De
nys — til en fattig liden lrererinne, da er
det ikke alene en fornrermelse; men det er
sa fejgt, så lavt! At De har hjrerte til det,
refter hvad De har gjort mod min far!
Kongen.
Deres far? — Jeg?
C1 a r a.
Véd De da virkelig ikke, hvrem jeg er?
Kon gen.
Jeg förstår ikke —?
Clara.
Jeg mener, hvis datter jeg er?
Kongen.
Jeg véd bare, at Deres fars navn er
Ernst. (Piudseiig.) Skulde De vrere en
datter af —?
Clara.
Professor Ernst.
Kongen.
Republikaneren ?
Clara
(langsomt).
Ja. (Taushed.) Og behöver jeg at minne
D. Maj. om, at han blev dömt for —
majestrets-forbrydelse. Hvorforr Han
advarede universitetets ungdom mod
kon-gens slrette eksempel! (Taushed.) Han blev
dömt til mange-årigt frengsel. På flugten
derfra brak han bægge sine ben. Han
lever nu som kröbling, landflygtig, —
lever af mit arbejde. (Taushed.) Hans liv
har De ödelagt. Og så pröver De også
på at ödelregge mit!
Kongen.
Fröken !
Clara.
Det er harmeligt, at jeg grreder. Det
er ikke af medlidenhed med mig sælv
relier med min far; men det er, fordi al
denne hjrertelose uræt oprorer mig!
Kongen.
Gud er mit vidne, at kunde jeg göre
denne urret god igren —! Men hvad
kan jeg —?
C1 a r a.
Lade mig fa vrere i fred, så jeg kan
få arbejde, — del kan De! Og mere
förlänger ingen af os — af Dem!
Kongen.
Jeg må fri göre mere æn dette! . .
Clara
(afbrydende).
Nej ! — Kan De da ikke forstå det,
at den pige, kongen refterstrreber, ikke
kan vrere lrererinne? Det eneste, De
nar, er at tage det brod fra mig,
hvor-med jeg föder min far.—A, min Gud!
Kongen.
Men, froken, jeg mener jo ikke at —
Clara
(afbrydende, stänkt).
At De ikke har så meget af en mans
hjrerte, at De skämmer Dem!
Kongen.
Ja, sig mig alt!
Clara
(stolt).
Jeg har intet mere at sige Dem. Det
var dette! (Vil gå.)
Kongen.
Nej, gå ikke ! De har jo rennu ikke
hört mig! De véd jo ikke, hvad jeg vil
Dem?
Clara.
Skrensel !
Kongen
(æfter, lueftigt).
De er i en grrenselos misforståelse !
Havde De bare læst et eneste af mine
breve, så havde De vidst, at De stod
foran en, som De har ydmyget! . . Ja,
se ikke så vantroende pä mig! Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
