Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kostninger saa til Exekution og saa til
Auktion, foretrak han at taenke paa,
hvad de vilde sige alle hjemme, naar
han nu kom frem; — og "han havde
en og hvers Ansigt for sig, mens han
trak paa Aarene og af og til maatte
holde skraat op i Sj0erne, naar de blev
for svaere. Men koseligt syntes han det
skulde blive at faa staa i Fred nogle
Dage og stelle nede i N0stet eller sidde
i Gruen udover Kvseldene og sy istand
og transmore Komagtojet til Martha
Malvina og alle Ungerne nu til
Vinte-ren, mens de gik om der paa Gulvet
og legte og radede sig imellem saa lidt
paa finsk og saa paa norsk.
Tobias’s Stilling inden sit Hjemsogn
var en Floke, som det ikke var saa let at
hitte rede i, og den var hellerikke uden
sine sporgsmaalssvangre Sider ogsaa for
andre end ham selv. For han svsevede
altid som en Fugl, hvorom der er Tvil,
enten den skal holde sig eller dale
udtraettet ned, — lige lodret over
Bygdens Fattigkasse. Og, med det
spaen-dende Skuespil, om denne magre
for-pinte Indretning skulde rykke ud med
Penge og Understottelse til ham og hans
talrige Familje, havde han underholdt
sine hojt interesserede Sambygdinger nu
i en Raekke af Aar.
At disse netop skulde vaere af de
blideste Tilskuere, var nu ikke at vente.
Hvert Barn, han iik, kom til Verden
ligesom under et faelles Bygdesuk og
med en Bekymringens Knagen. Hver
liden var kun en ny Sats i Dramaet,
der 0gede Förargelsen og Spasndingen
om, hvordan det nu skulde gaa han
Tobias henne paa Skjaeret.
Der v’ar ikke mere end et
Haars-bred mellem ham og Fattigkassen, havde
aldrig vaeret det! — men det
Haars-bred, som skillede, og hvorom der
beständig var spaad saa rnorkt, havde
holdt til Dato. Det laa saa kunstigt
mellem modstridende Interesser, at det
blev til en hel om end bugnende Planke
at staa paa over Afgrunden; thi, stodte
Lensmanden ham af Pinden og ribbede
ham af for Gjaelden, dumpede Tobias
med Kone og alle sine otte lige ned i
Fattigkassens Forsorg; — og saa blev
det bare at betale med den anden Haand,
hvad de tog med den ene! . . .
Hvordan han var kommet ind i
Anexet? — det udfattige Kjefjords Anex,
hvor han fra forst af var dumpet ned
saa uvedkommende som Maanen!
Ulykken skrev sig fra, at Hans
Harstads gule Hest brak Benet borte
i Stenuren. Der vilde naturligvis ingen
hverken paa eller udenfor Gaarden byde
sig til det Fante- og Farkearbejde at
fl a a den. Men Huden maatte nu af
den paa et Vis, og saa var de glade
ved at faa Tobias til det.
Han var Dagen iforvejen kommet
ranglende op i Husmandspladsen uden
vitterligen at have flere Ejendele end
den Naeverskrukke med Smaavaerktöj,
han gik med i Haanden, og saa en
Skindfeld i et Snore paa Ryggen . . .
Han havde hverken Slxgt eller
Skyld-skab, som skulde blive rod for ham
der i Bygden, om han flaaede en Hest,
derimod Dagskosten og en blank
Tolvskilling at vinde.
Men af denne Flaaerhistorie paa
Har-stad udsprang imidlertid Konsekvenserne!
For, saa fint og nethaendt, som han
gjorde det, gik det strax op for dem,
at han maatte vaere en extra nyttig og
haendig Kar at have med i en
Slagt-ning, — ikke el Hul eller tyndt Sted
af Kniven nogensteds i Huden! — og,
da han saa for egen Regning aabnede
Dyret og udtog Tarmene, var det gjort
med slige galante Opsnit og i slig en
Ruf, at Hans Harstadmoen strax
tin-gede ham til at slagte begge Grisene
sine til Jul.
Og hermed var der slaaet Hul i
Spundset 1
Nu bestilte de ham överalt i
Gaar-dene til at slagte.
Det skulde nogen og hver mene var
at give en fremmed Loskar Indpas, saa
det forslog; han blev formelig udnaevnt
til Bygdeslagter ligesom en anden
Bygde-skomager eller Omgangsskraedder.
Fire for en Gris, otte for en Ko,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
