Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rekt, om man sagdc, at Jonas Lie her har stillet sig ved Bjornsons og
Ibsens Side i deres Kamp for Kvindens Ret; tlii tilsyneladende kj semper
han slet ikke. Han er ikke som sine geniale Samtidige kommcn
tilVer-den med Sverd i Haand, men hvor hine to Hovdinger gaar frem, folges de
af Jonas Lies Kvinder med den knuste Lykke.
Disse Kvinder klager ikke, de bcder ikke, de haaber ikke. Wen i
Stilhed samler de Stridsmamd for den Hjertets Ret, den Folelsens
Vierdig-hed, som hos dem blev traadt under Fodder.
Slagter-Tobias.
Klokken otte om Morgenen, da
Land-handlerens Krambod aabnedes, stod
Slagter-Tobias ved Doren.
»Skal Du betale! — har Du Fisk?«
»Nej gudbaere, Far! — ikke denne
Gang.«
»Saa er det bedst, Du sér til at komme
Dig afvejen, — alting faar ha’ en Ende,
min kjsere Tobias!«
»Jeg mente nu bare lidt Mel, Far! —
ligesom paa ny Eegning, saa skal jeg
nok komme med Fisken for det, bare
han kommer i Fjorden.«
»Paa ny Regning! — hi hi hi! . . .
paa ny« — han spyttede forarget langt
hen over Disken; han var endnu
mor-gengraetten, og Tobias hans forste
Hu-morsofifer, — »Regning? Saa saa . . .
Ja jeg skal give Dig ny Regning, din
Skarv! . . . Nej, jeg tasnker, Du forst
skal faa kjende den gamle, jeg, — det
var den, som skulde vnere Nul og nix,
ikke sandt? — og det saa det skal
smrelde i Vreggene hjemme hos Dig, din
bedragerske Hund og Kjaeltring! . . .
Saa meget, Du véd det, nu lyser jeg
til Auktion over hele Skrabet dit derude!«
»Kjasre Far, kunde han ikke vente,
til jeg fik provet Fisket i Vinter, saa
skal jeg nok betale paa.«
»Hvormange Gange har Du ikke
sagt det, Tobias! taenk Dig om.«
»Jeg skal nok, naar han er
taalmo-dig, Far! Jeg har baaret mangen Vaag
Fisk over Disken her — og faat meget
godt igjen, jeg kan ikke sigeandet! . . .
Men det var om det Meletc.
»Du mener, jeg skal gjöde hele
Ungeflokken din, — gaa til Kassen!«
Det sidste Ord gav som et Saet i
Tobias; der skjod et Glimt op i 0jnene
paa ham, og han tog med en vis
Vser-dighed frem sin messingholkede Kniv.
»Se her, Far! laegger jeg ind til
ham Kniven min. Traenger han
Slagt-ning til Jul, saa skal jeg komme og
hente den da, og saa kan han give for
Slagtningen, det han vil, — om jeg bare
kan faa med mig i Baaden nu en
Fjer-ding Mel og lidt Sild . . . og saa lidt
Salt . . . og saa«...
»Aldrig en Dojt mere! men det kan
Du faa, din Skarv der Du er; — men
lyver Du og kommer Du ikke, naar jeg
budsender Dig til Slagtningen, saa har
Du sét Slagtekniven din for sidste
Gängen nu her!« — han lukkede den ned
i Skuffen, saa Laasen smaekkede.
Da Tobias i det ruskede Veir for
hjemover igjen langs Landet med
For-syning i Baaden og den stygge Stromsjo
at ro op, sad det jo ligesom i 0rene
paa ham, at Landhandleren havde truet
saa vist med Auktion . . .
Men det Ord havde han hort saa
mangen Gang, og det var altid gaaet
over igjen. Det var ligesom, naar
Landhandleren kaldte ham for
Kjiel-tring og Skarv, — det var bare saadan
en Styggevejrs-Lyd, som fulgte med,
naar han ikke havde Fisk eller Lever
med sig til at drage af paa Bogen med.
Det var ligesom Piskesmasldene over
den forkjorte Hest; den véd, at de fleste
gaar af i Luften.
Fremfor at taenke paa, lnordan han
sled og afdrog og knrelte under Om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
