Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans jeldste Gut, der var ti Aar
gammel, var med i Baaden, og de havde
alt halve Bagskotten fuld af Smaafisk.
De trak den op omkap, og den béd i
det pene graa Vejr paa Formiddagen
saa hastigt, som de blot fik Angelen ned.
Han sad med Haanden paa
Hisingen, da han med engang standsede og
saa ud. Han drog i Snoret saa hvast,
som det kunde vaere en rigtig Storfisk,
og halte op i en Fart.
»Op med Snoret dit, Gut!« —
skyndte han paa. Men han sad
alle-rede ved Aaren og roede indo^er af
al Magt, inden Gutten havde faaet
sit ind.
Han havde opdaget en Baad inde i
Fjorden, som han vel skulde kjende;
det var ingen anden end Lensmandens
egen Halvfjerderomming, som laa der
med Sejlet skjons Bidevind over til
Kjevigen. Og, hvad den havde der at
gjore, stod lysende klart for ham, —
nu skulde han ribbes!
Og saa gjaldt det i en Hastighed at
bjerge, hvad bjerges kunde udaf
Plyn-dringen!
Han lagde Baaden til ved
Brygge-stenene i Stoen og skridtede opover med
Benene saa lange og rappe, som han
blot kunde faa dem sat for sig . . .
Martha Malvina var ikke den, som
satte et raadlöst Ansigt op. Strax ved
Efterretningen 0111 Lensmandsbaaden
lagde him blot Diebarnet i Sengen og
tog i med begge Hsender for at faa
det, som skulde afvejen, bragt ned i
Sextringen. Hun var altid saa snar
med Tankerne, og det varede ikke
tenge, for Baaden laa der med den
gode Skindfelden, Tneuret, Kaffekjedlen,
Linerne og andet Smaaredskab i
Skotten, fierdig til at saitte fra.
Det var blot i sidste Ojeblik at
vente paa Martha Malvina, — og der
kom hun nedefter Bakken dragende
Ma-tliias, Grisen, efter 0ret! Han sparkede
imod og skreg, som han skulde stikkes.
Men ind i Baaden maatte han; det gik
med et Jump, en Haand i 0ret og
den anden i dens naturlige, svingfuldt
vredne Taugende agter, — der var
ingen, som spurgte den.
Ud lagde Tobias, og, — takket
vasre Strömmen, som löb saa strid
ned-over Kjesundet, — netop, som
Lensmandsbaaden viste Sejlraaen frem om
det ene Nses, forsvandt Tobias bag det
andet.
Saa gjaldt det at stille sig uskyldig
an, som om hun blev overrasket i Stuen,
og at exersere Bornene op til at svare,
at »han Far var ströget ud paa Fiske
i forrige Uge!« — —
— Hun havde neppe faat sat sig
ned paa Krakken med den lille ved
Brystet og faat Syngingen igang, för
Dören aabnede sig, og en lang, svart,
skaldet Fyr med Naese saa kium som
en Fiskeorn og et Par 0jne, som med
éngang för over det hele i Stuen, stak
Hodet ind:
»Er han Tobias ikke hjemme? —
jeg sér ikke Baaden hans.«
»Han Fa« . . .
»Han Far er ströget« . . .
»Han Far er ströget ud paa Fisket
i Ugen, som var!« —
Det var kun den ieldste, som fik det
helt frem; men det hörtes, som de
sam-svarede i Munden paa hverandre.
»Nej saa den Fremmedmanden er
ude og farer idag!« kom det nu roligt
fra Martha Malvina, mens det baade
frös og isede i hende. Hun lod, som
hun havde sin Moje med den lille, og
satte ham nu hen til Andres . . .
»Nej, han Tobias er ude paa Fiske!*
Manden var blevet staaende i
Dören, men kom nu helt ind. Han havde
rödt Skjasrf, en Skindvreske i en Rem
over Skulderen og et blaat Btekhus med
Kork i Haanden. Lige i Hielene paa
ham fulgte to Karer.
I Baaden hed de tre
Lensmandska-ren og Drengene; her hed de, som
Martha Malvina snart skulde faa höre
oploest, Exekutor med tvende Vidner.
Protokollen blev lagt tilrette paa
den lille Stump af en Bordplade, der
stod fast mod Vaeggen, og selv satte de
sig tre Mand höj paa Fjielen ved Siden.
»Saa, Manden er ikke hjemme:«
sagde han i den lange Frakke og
Uld-skjnerfet; »det var slemt det!« — han
begyndte at skrive.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
