- Project Runeberg -  Norske Digtere. En Anthologi med Biografier og Portrætter af norske Digtere fra Petter Dass til vore Dage /
560

(1886) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-Det vil jeg gjerne tro. Ulykken er,
at jeg heller ikke kan forklare Dem
Tingen uden at betro Dem mine
Ung-domsdigte og det —

>Vil De ikke?«

Man graver ikke gjerne Lig op.<

I dette 0jeblik kom Peter stormende
hen til dem.

>Nu er vi der strax, Knut! Nu maa
du virkelig se!<

»Vel, min Ven, jeg er parat til at
torbauses/ sagde Knut og rejste sig.

Der telegraferedes fra
Kommandobraet-tet ned til Maskinen. Skibet gled forbi
en fremspringende Pynt, og man saa —
foist som överalt en Brygge med Flagstang,
bag Bryggen en Samling forfaldne
Smaa-huse, der dannede en Gade, — det var
0ren< — og laengere inde en tlad
Dal-bund med Lovskov og hvidmaledeGaarde.

Nu? sagde Peter og saa spiendt
paa Knut.

Indrommet, svarede denne; -det
er en lun Plet.*

Paa Bryggen var fuldt af Mennesker
og Heste. Bonder i gule Skindbuxer og
med Sveper i Hsenderne stod, endnu
for Skibet havde lagt til. midt iblandt
Passagererne og tilbod Skyds.

»Der er de! Der er de!« raabte
Peter og svang Hatten. Rigtig:
Land-handleren med Snadden i Munden, hans
Kone i brun Straahat, med
Hagebaan-dene oppe for Varmens Skyld, og en
ung, blond Pige i lys Sommerkjole og
blaat Slor paa Hatten. I )en unge Pige
rakte Komelia Haanden over Raskvasrket,
nikkede og lo og gjentog uafladeligt: ;
Vel-kommcn- og >Hvor morsomt, at du kom!«
Hun hilste ogsaa venligt paa Peter og lidt
fremmed-nysgjerrigt paa Knut.

Landgangsbroen kom ud, alle paa
Bryggen s t rum med e omboid. Man
skub-bede hverandre, akkorderede om Skyds
og sogte efter sit Töj.

Peter faldt over en Hob Kufferter
og spredte hensynslost alt fremmed Gods
ud over Daekket for at finde, hvad der
tilhurte Komelia. Han puffede og
puf-fedes, var snart oppe iland for at hjaslpe
I )rengen at lassse paa, snart igjen
ombord for paany at mishandle de andre
Rejsendes Effekter.

Endelig kom det lille Selskab afsted.

Den ene Kariol med en tysk- eller
en-gelsktalende Herre strog forbi dem efter
den anden. Derefter kom
Tindebesti-gerne gaaende med lange, higende Skridt.

Den var ikke nymodens den Vej,
der förte indover Dalen. Den var
gan-ske smal med dybe Hjulspor, der, naar
det regner, staar fulde af Vand.
Graes-set voxede ganske ugenert överalt, hvor
Hestehoven og Vognhjulene tillod det.
Det var en Vei med de
allerunodven-digste Bugtninger og Fald. Snart gjorde
den en Afstikker ud af den rette Linie
for at gjemme sig i et lunt Olderkrat
eller for at drikke af Elven, hvad der
gjorde den nassten ufarbar hver Yaar.
j Snart besteg den en eller anden
fjernt-liggende Hojde, bare for at have den
Förnöjelse at kaste et langt Blik udover
Fjord og Dal og saa sejle i fuld Fart
ned paa den anden Side. Det var en
gemytlig, en idyllisk Vej, der forudsatte,

| at alle havde god Tid og gode Ben
og elskede overraskende Indfald.

Peter holdt sig den hele Tid tilbage
og deltog slet ikke i Samtalen. »Hvad
gaar der af ham?« tamkte Knut. »Han
er jo ved sine Lrengslers Maal. Er
ogsaa for ham den opnaaede Lykke
mindre end den forventede?«

Brandts Hus laa ved Elven —
Pak-boderne og Kramboden et Stykke fra
Vaaningshuset, der var omgivet af en
stor Have. Ogsaa her flagedes.

Dagligstuen, i hvilken Gjesterne
förtes ind, var et Hjornevasrelse med
Ud-sigt over Söen. Ved den ene Vajg stod
en Sofa, der kunde rumme et Regiment,
foran et Udtrasks Spisebord. En
gammeldags Lajnestol med Gyldenkeders
Betrask stod ved det ene Vindu; her
plejede Husets Herre at sidde og roge
sin Aftenpibe. Paa Yaeggen tast ved
hans Plads hang en lang Kikkert, med
hvilken han udspejdede de sejlende.
Ved Ovnen fandtes et Tobaksbord med
en hel Del Piber af et brutalt Udseende.

Bordet var daekket med hvid Dug.
Hvedebrod af et landligt solid Prasg
glind-sede i to Pletkurve. En Messingkande,
der var saa blank, at det gjorde oridt at
se paa den, smaakogte over et Fyrfad.

Familiens yngre Medlemmer, to
Gut-ter og to Piger, solbrasndte, lyshaarede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:29:01 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ndrolfsen/0622.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free