Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skabninger, kom ind og stirrede fra en
Krog nysgjerrigt paa de fremmede.
Man drak Kaffe og spiste det solide
Hvedebrod. Derpaa forsvandt de to
Veninder; Knut saa dem siden gaa Arm
i Arm snart inde i Haven, snart nede ved
Mven, snart ude paa Landevejen, hvor
de standsede og talte med forbigaaende.
Landhandleren bod sin Gjest en Cigar.
Men Knut, der ellers aldrig rögte Pibe,
havde fattet en lonlig Kjterlighed til de
brutale Klodshoveder borte ved Ovnen
— Cigaren mindede ham om Hotelliv
og Jernbanerejser, og var hans landlige
Stemning imod.
Peter,« udbrod Landhandleren
plud-selig, jeg tror, du vinder! Hannas Tras
bliver sgu alligevel det bedste.«
Peter sprang op.
Det vidste jeg nok. Ha, ha, ha!
- Men skal vi ikke gaa ud ?«
»Jo — hvis det konvenerer —:«
Han saa paa Knut.
»Med storste Förnöjelse.«
Man gik ud i Haven og besaa
Hannas og en Maengde andre Traier.
Der-efter gjestedes Pakboden. Peter for op
og ned af alle Trapper og undersögté
alle Rum. Han oversaa Oplagene og
prövte Hejseindretningerne. Tilslut vist,e
han Knut det lille Vrerelse, han havde
beboet, da han var i Huset hos Brandt.
Fra Bryggerne tog de en Tur ud
paa Marken, hvor Ho i Saater og paa
Hesjer udbredte en frisk, sommerlig Lugt.
En blak Fjordhest gik i Tjor, tengere
borte en musegraa, som Peter ikke havde
seet. Dens Dyder og Lyder blev droftet.
Knut taug og rogte heltemodigt af den
svaere Pibe. Han befandt sig uendclig vel.
Han fölte Lajngsel efter Arbejde, efter at
gjore Nytte. Han havde ikke paalasnge
havt denne Fornemmelse af Sundhed og
Lyst til at bruge sine Knefter.
De to Smaapiger kom lobende ud
o ver Engen, som om det gjaldt Livet.
De lo og pustede saaledes, at de niesten
ikke kunde fremfore det vigtige Bud. at
Herrerne skulde komme ind. Peter
begyndte, idet man vendte tilbage til
Huset, at löbe om kap med dem over
Hö-saaterne og at lege »Sidsten«.
Inde i Stuen havde Fruen serveret
Grog for Herrerne, Ribsvin for Damerne.
Ud paa Aftenen satte Hanna sig til
Pi-anoet. Huri sang smaa fine Sange, fulde
af skjelmsk Erotik, sang dem friskt og
ejen-dommeligt. Disse varme, blode Sange
var som aandede ud af Aftenens Stemning.
De syntes En at maatte vaere bleven til i
en saadan sommerlig Stund med Duft af
Hö ved Bredden af en blank Fjord.
Peter sang Faedrelandssange. Efter
Sängen blev han staaende ved Pianoet
og talte sagte med Hanna. For hver
Gang han havde vovet en lille
Bemaerk-ning, blev han rod helt nedover Halsen
— man kunde fristes at sige nedover
Kraven med, og den elskvnerdigste
Dumhed pnegede sig i hans Ansigt.
»Aha,« tcenkte Knut, »her har vi
altsaa Förklaringen paa hans ubegribelige
Kjnerlighed til Fjorddamperen.«
Da de to Venner om Aftenen var
kommen op paa sit Sovevaerelse, tog
Knut Peter i Skulderen og rystede ham.
»Din Skjaelm, din forforeriske Krustop.«
Peter blev baade röd og bleg.
»Knut, du tror da vel ikke — du
kan da ikke mene, at—«, stammede han.
»At du er en snedigForforer? Dit Asen!
; Gjor dig ikkenogetforfrengeligtHaab! Har
du aldrig seet dig i Spejl ? Tror du, at et
Menneske med dit Ansigt vilde viere istand
til at skuffe det enfoldigste Barn?«
»Men Gud bevare mig, Knut, du maa
da ikke tro, at hun nogensinde, med et
Ord, en Mine — — eller at jeg skulde
fordriste mig til at tro — at —«
Knut lo, men Peter var det
grav-sorte Alvor selv.
»Du skal ikke spöge med dette,
Knut. Jeg taaler det ikke.«
»Om Forladelse, min Ven. Jeg vilde
hellere lade mig levende begrave end
fornajrme dig eller hende.«
Peter var forsonet, og da Knut
begyndte at lovprise Stedet og Menneskerne
og Hannas Sang — alt lige til det lille
Sovekammer med det hvide Forhajng
om Toiletbordet og de nystrogne Duge
paa alle Borde, gned han sine Hajnder
som en rasende og gjentog uafladeligt:
»Ser du, ser du!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
