Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bestyrelsen af et Teglverk, mente de. som huskede ham, — og han var
uden at have vidtloftig Kameratsomgang vel kjendt paa Grund af sit smukke
Ydre, at nu var han ude af Sagaen.
Men saa kom der i 1878 i »Nyt norsk Tidsskrift« et dramatisk
Ar-beide af Alexander L. Kielland. Det hed »Paa Iljemveien«, var kun en
Akt, men gjorde straks saamegen Opsigt, at man med Spamding ventede
at se mere fra denne Pen. Slag i Slag fulgte nu Novelletter (1879), Nye
Novelletter og Romanen »Garman & Worse« og ; Else« (18S0), »Arbeidsfolk
(1881), »Skipper Worse« og »To Novelletter fra Danmark« (1882), Gift
(1S83), »Fortuna« (1884), og nu i 1886 Fortadlingen »Sne«. Desuden er
bleven opfort paa Scenen et Proverbe >■ Det hele er Ingenting og en
Dramatisering af »Garman & Worse« ved Kielland og Edvard Brändes.
»Paa Hjemveien« kan betragtes som et Varsko om, at den nye
For-fatter ligesaalidt som Björnson og Ibsen i deres senere Produktion vilde
blive en Stotte for tilvante Forestillinger. Men det lille Arbeide fortaeller
ogsaa, at her med fuldt selvstaendigt Syn er forenet en sjelden kunstnerisk
Beherskelse.
Dette förste Indtryk faistedes, da Novelletter alvorlig og
skjem-tende og med aldrig svigtende Kunstfaerdighed havde givet at forstaa, at
det var en ny Generations Synsmaade og Sprogtone, som her kom tilorde.
Man folte, at bag den spogefulde Leg, bag den udsogte Elegans i Formen
laa gjemt et Tankeliv og en Folelsesverden, som havde sin egen Tilblivelse,
og som kunde aabne andre et nyt Syn paa hjemlige Forhold.
Rigmandssonnen og Studenten havde ikke bare gaaet og seet paa
Verden. Man fandt begge igjen; men baade her og i de senere Boger
tr;e-der altid klarere frem en Mand med fast Syn og dyb Folelse. Kunstnerens
Sans for Formen er saa udpr;eget og tillige fint udviklet, at Emnét mangen
Gang ikke tommes, fordi Formen vilde lide derunder.
Den Forste af Kiellands Romaner, »Garman & Worse«, modtoges at
vor Laeseverden med almindeligt Bifald. Man fremhaevede som sajrlig
in-teressant Skildringerne fra det Stavangerske Patricierliv og fandt
\Iodsa;t-ningen mellem dette og det lavere Borgerliv af megen Virkning.
Kiellands Sympati for de Smaa og Forurettede i Samfundet havde
her fundet vakre Udtryk. Men da han i »Arbeidsfolk« vilde fore frem et
helt Samfundsbillede, som fra Toppen og ned til dybeste Rod skulde vise,
hvori Sygdommen stak, da loftede sig et Raab 0111 Tendens og Ubillighed,
som Bogens Svagheder ikke kunde slaa ned. Det maa imidlertid erkjendes,
at den ikke blot indeholder de egteste Perler i rent kunstnerisk Forstand:
men den er i hele sit Anlaeg kraftig og storslaaet.
Stormen, som var vakt ved »Arbeidsfolk«, lagde sig overfor »Skipper
Worse«, hvor Digteren forer frem i Forgrunden den Verden, som i
»Garman & \\ orse« kun danner Baggrund. \’i faar se den haugiansk-pietistiske
Middelstand, og indenfor denne et Drama af gribende Virkning. I denne
Bog tranigcr Kielland psykologisk dybere ind i Personerne end i nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
