Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
foregaaende Bog, og man kan vel sige, at han i »Skipper Worse« naar
hoicre i kunstnerisk Helstobthed end nogensinde tidligere.
De to Fortajllinger Gift og Fortuna« har samme Scene som de
Fleste af lians Romaner og Fortaellinger; men Tidspunktet er her rykket os
nasrmere. Den Sidste er en Fortsaettelse af den Forste, og Bindeleddet
mel-lem dem er Abraham, Son af Professor Lovdahl. Men Themaet er mere
end en enkelt Persons Udviklings- eller rettere Degenerationshistorie. I i Gift«
ser vi Samfundet gjennem Faderen bamke den Unge til Brugbarhed for sig;
i Fortuna« arbeider Samfundet videre paa at udslette enhver selvstamdig
Karakter hos den i og for sig veltienkende unge Mand.
I disse Boger finder vi en bestemt Opfatning varieret gjennem
tai-rige Illustrationer. Det er den paa hykkelsk Grundlag hvilende
Samfunds-orden, som forpester alle Forhold og gjor Individerne mere eller mindre
daarlige. Digterens Sympati er altid med de Lidende, hans Satire vendt
mod de samfundsma-ssig Lykkelige. Allerede i de forste Novelletter var
Akkorden anslaaet; men intetsteds maaske klinger den saa skarpt som i
Julefortadlingen Else«. Her kan man sige, Digteren med odsel Haand har
stroet Blomster over den triste Vei, som ubonhorlig forer den unge Pige
fra Ly og Hjem til Dod paa Arrestens Briks.
Överalt slaaes man af den egte mandige Folelse, som ligger til
Grund ior Digterens Maade at se paa. Den betinger hans Styrke og
for-klarer hans Svagheder som Psykolog. Han beundrer Livets reelle Va-rdier
og hvrer Tilhorerne at elske dem; men hans Afsmag for alt Hyklet og
Uvederheftigt er saa sterk, at lian ikke altid folger den psykologiske
Udvik-ling Trin for Trin, men gjerne lader sig noie med en punktvis Paavisning
for saa tilslut at illustrere ved et slaaende Eksempel.
Kiellands .Et stämmer fra \’estlandet; selv liar han boet sin meste
Tid i Stavanger, og herfra og fra Jaideren har han bragt <?n hel liden
Yer-den ind i vor Literatur. Men det er ikke en blot og bar Skiklrer, vi liar i
Kielland,’ en saadan, som er objektiv i den Forstand, at han ikke ser andet,
end hvad der ligger for Oie. Han finder i disse fra Barnsben saa velkjendte
Forhold saa merkelig meget, fordi han har sit eget Syn paa dem, opfatter
dem under de Kategorier, som for ham er de bestemmende, maaler dem
med det Maal, hans egen Udvikling har lasrt ham at bruge.
Derfor er ogsaa Kielland, kanske fremfor nogen af vore andre
For-fattere, bleven beskyldt for Tendens , og denne Bebreidelse maa enhver
Forfatter baere, naar han ikke faar udarbeidet sit Syn saaledes i den
digtede Yerden, at Alt der fremtraeder med indre Nodvendighed. Dette har
Kielland ikke överalt naaet, og derfor falder ogsaa de fra dette Hold
an-gribelige Punkter i hans Produktion sammen med de aesthetisk seet svageste.
Modsaitningsforholdene hos Kielland er ikke meget mangfoklige, og
han sietter dem gjerne steilt mod hverandre; Rigdom og Fattigdom,
Slyn-gelagtighed og .Erlighed, hyklet Fromhed og virkelig Gudfrygtiglied, Synd
og Uskyld, Udspekulerthed og Fnfoldighed stilles saaledes sammen, at Bil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
