Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Smør- — Snekkja.
Smør-.
[S m o r a a e n. Falder i Tvskaaen kort for dens Udløb i Vermunden
i Aasnes. Helland I S". 179 f.].
Smøraaen. Gaar fra 0. ud i Indfjordelven i Vold i Romsdalen.
Fjeld Smørbotn.
Smørbækken. En Bæk i Selbu. DK.
Smørbækken. Falder fra N. i Andorsjøen i Snaasen.
† Smørbæk 138 Vestby. Ved en Bæk.
Af smjqr n., Smør. Dette Ord forekommer oftere i Gaardnavne, hvor
det synes at betegne noget fordelagtigt, indbringende. Om det her har samme
Betydning, eller det kan sigte f. Ex. til en Eiendommelighed ved Elvenes
Vand, tør være usikkert. Se NG. II S. 21.
Smørslaa’a. Liden Elv i Storelvedalen; falder efter et kort Løb i
Skoida, der gaar til Aasta.
Sidste Led er maaske det ovfr. nævnte Elvenavn SIo.
[Snaraaen. Saa kaldes efter Helland I S. 184 et Stykke af
Vest-aaen i Vaaler Sol. nærmest ovenfor Eidsmangen].
Kan neppe komme af Adj. snar, da Elven her ikke synes at have meget
Fald. Sandsynligere er det, at Navnet er sms. med Snar (Snaar) n., Krat,
Smaaskov. Merk dog ogsaa, hvad der NG. XIV S. 151 er anført om
Sandsynligheden af, at endel af de flere med Snnru- sammensatte Stedsnavne i
Sondre Trondhjems Amt indeholder et Elvenavn * S n a r a («den, som snor
sig»). Snarum paa Modum kunde mnlig ogsaa indeholde et saadant
Elvenavn, som maa have tilhørt den nuv. Snarumselv, som gjør store
Bugter.
Snasa. Løber ned fra Fjeldet Hermansnasen og gaar ud i Soen
Grønningen sydlig i Værdalen.
Dannet af Fjeldnavnet ( snasen).
Sneisa. Tilløb fra N. til Glitra i Lier. Paa DK. er Navnet henført
til Vandene, hvorfra Aaen kommer, medens den selv kaldes
Sneis-bækken.
Mulig af Sneis f., Pind, Gren, Stør. NG. XIV S. 362 er der udtalt en
Formodning om, at Gaardnavnet Sneisen i Malvik, udt. Sneisa (med
En-stavelsestone) opr. kan være Elvenavn.
Snekkja?
† Snekkenes 214 Rakkestad. — Snekkines, Snekkiunes RB. 163.
Ved Rakkestadelven og en Bæk, som gaar ud i denne.
† Snekketorp 58 ld. — Snækkioporp DN. V 335, 1411.
Snekia-f>orp DN. VI 431, 1419. Snekkeporpp RB. 289 s. Ved en Bæk.
† Snekkestad 7 Vaale Jb. Ved en Bæk.
NG. I S. 121 fremsættes den Formodning, at Snekkja i disse Navne
er opr. Elvenavn. Snek kju vik, der efter RB. var det gamle Navn paa 4
Gaarde i Bohuslen, forklares vel sandsynligst af snekkja f., en Art
Langskib; men det er dog ikke umuligt, at der ogsaa i dette i enkelte Tilfælde
kan ligge et Elvenavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
