Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Udgiverens Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udgiverens Forord
lige Spørgsmaal. — I Begyndelsen vakte hans Stridsskrifter en
Storm af Modvilje; men snart afløstes denne Stemning af en saa
dræbendeLigegyldighed, at «Bibelens ensomme Kæmpe« næppe
kunde bære dens Tryk.
Da var det, at han gennem en mærkeligaandelig Oplivelse, der
afspejler sig i Digtet Nyaars-Morgen fra 1824, fik Mod og Kraft til
at begynde et nyt »Dagværk«. Fra den gamle Dannelses sluttede
Selskab vendte han sig til Folkets brede Lag, som hidtil havde
levet udenfor Literaturen, og i Aarenes Løb lykkedes det ham
ved Venners Hjælp at fylke en Hær af oplyste Mennesker ud over
Landet, hvor der før kun havde siddet en uvidende Almue. Tids
aanden blev ham mere gunstig, og paa sine gamle Dage blev han
hyldet afTusinder, som ved hans Ord og Sange var vakte til Del
tagelse i » det historiske Menneskeliv*. — Medens Hovedstadens
dannede Verden, der lod sig beherske afHeibergs Æsthetik, frem
deles forholdt sig ligegyldig overfor Grundtvig som et sært»Guds
Ord fra Landet«, blev vide Kredse af Folket i det øvrige Dan
mark ham stadig mere hengivne, og saaledes blev hans Navn,
meget imod hans Vilje, et Bannermærke, der satte Skei mellem
» Bønder og Borgere «, ja tilsidst et Stridsemne i den politiske
Kamp mellem Højre og Venstre.
Grundtvig vilde paa ingen Maade være Partifører, thi han men
te med fuld Ret, at hans Ord havde Ærinde til alle Danske. Men
det lod sig ikke undgaa, at de, som inderligt sluttede sig til hans
ejendommelige Anskuelse af Kirke- og Folkelivet, kom til at dan
ne en særlig Vennekreds om ham og snart blev almindelig stemp
lede med Navnet Grundtvigianere. Med lidt spottende Forundring
saa Københavnerne disse Folk med deres lange Skæg og bløde
Hatte flokkes om »den Gamle « ved de Vennemøder, der holdtes
fra 1863 til 1871, og mange blev vel ogsaa et Øjeblik grebne, da
de i September 1872 blev Vidne til hans mærkelige Jordeferd,
hvorved der lød en tusindstemmig Salmesang paa aaben Gade
udenfor den lille Vartovkirke. Men det almindelige Indtryk var
og blev, at denne Mand havde sin særskilte Tilhængerkreds, hvem
det, næsten af Taktfølelse, maatte overlades at hædre hans Min
de og fortsætte hans Værk.
I vore Dage erkendes det vel af alle, at Grundtvig har ydet et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
