Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagbøger
42
den Ligegyldighed, hvormed Jeg stedse havde behandlet og var
blevet behandlet af det smukke Kiøn, kunde gandske unddrage
mig fra Deres Mistanke, da de sagtens troede, at Jeg dog med
alt det var en Adamit. —
ste. Om Formiddagen skrev Jeg lidt paa den gode Ende 1. —
Vi spiste. Min Broder og Syster reiste til Bal Kl. 2 ; en Time
gik; — min Svigerinde begyndte at yttre Tvivl om Jomfruernes
Komme, og Jeg — som troede om mig selv, at Jeg hadede
Fruentimmer Selskab — Jeg hørte denne Tvivl med Uvillie.
Jeg sad ved Kakkelovnen og røgte min Pibe, men Jeg havde
ingen Roe. Immer havde Jeg et Ærende op i den Stue, hvis Vin
duer vendte ud mod Veien, De skulde komme, ja stundum stod
Jeg som forstenet; Træernes Bevægelse af Vinden forekom mig
at være en Vogns Raslen. — Det mørknedes; mismodig gik Jeg
ind og satte mig ved Kakkelovnen. — Nu giøede Hunden. Min
Svigerinde raabte : De komme ! som et Lyn var Jeg ved Vinduet,
og Jeg følte en Glæde, der, uden en Paamindelse, vilde bragt
mig til at glemme, at Jeg ikke maatte sees af Kudsken. — De
kom ind i Stuen og — mit Hierte slog høit. Jeg kyste den elsk
værdige Piges Haand, men min store Agtelse for hende, der var
bange for i mindste Maade at fornærme hende, hindrede mig
fra at giøre det med den Varme, som Jeg maaskee havde øn
sket. — Man bad mig læse høit, og Jeg valgte En Røvers Masa
rinos Historie. Ogsaa denne Aften kom Jeg, som det lod, ved et
Slumpetræf til at sidde ved Siden af hiin tryllende Pige. — Jeg
læste med Fornøielse, og aldrig har Jeg læst naragtige Floskler
med en saadan Varme, thi den Smukke (ølte stærkt, og dette
vilde have været nok for at vække Deltagelse hos mig selv for
det, der havde været mere non sense end dette. — Naar min
stemme nu hævede sig høitidelig, og Deltagelsen laa synlig i
mit Ansigt, da lænede den skiønne sig fortrolig op til mig for
med de halvvaade Øine at skue de Træk, hvis Udsigelse trængte
til hendes Inderste. Nu følte Jeg, at Jeg havde et Hierte, der
(der) kunde slåa varmt for en kvindelig Skabning, skiønt det
var saa langt fra, at min Kiønsdrift blandede sig med i Spillet,
at Jeg meget mere havde Fatning nok til at undgaae enhver
unødvendig Bevægelse, hvorved Berørelses Punkterne kunne
blevet flere. — Saaledes svandt da Aftenen, og aldrig levede Jeg
mere fornøiet, thi snart bragte Synet af den skiønne mig i en
1 Læsemaaden er ikke helt sikker, og Meningen synes tvivlsom. Muligvis Tar den
gode Ende en poetisk Fortælling ell. lign.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
