Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagbøger
47
Marie (efter en liden Pause) : Selner, De er ikke lykkelig. —
S: Eftersom man i Almindelighed dømmer, ikke; men ogsaa
det kan kaldes Lykke at vexle Stilling ; man lærer derved at be
tragte andres Glæde og Sorg fra den rette Synspunkt og tåger
sig i agt for at fornærme endog blot deres Delikatesse. —
M: De er bitter, dog Jeg kiender Dem for vel til at troe, De
er det med Forsæt. — Ikke sandt, den Kiærlighed, de saa ofte
spottede, har hævnet sig paa Dem? —
S: Den har.
M: De veed, Jeg har selv elsket ulykkelig ; det giver Mig Mod
til at vedblive denne Samtale, skiøndt den vel ikke er Dem saa
ganske behagelig. — Jeg havde maaskee mit ikke alt for forsig
tige Valg en Del at takke, men De
S: Gienstanden for mit Valg var ei blot den skiønneste, men
tillige den ædelste. O! Marie! tillad Mig et Øieblik at kalde
Dem ved dette Navn; tør [Jeg] i Deres, som i en Venindes,
Barm udtømme min Sorg?
M. Deres Fortrolighed skal være min Stolthed. — .
S: Med Ord kan Jeg ikke fortælle Dem min Historie (tåger
et Stykke Papir op), Bogstaverne kan maaskee giennem mit
Øre styrke min Siel. — Jeg beder Dem blot ikke tænke paa,
dette skulle være Poesie. Lad ikke deres dannede Øre dvæle
ved de barbariske Lyde, men tænk blot, at de ere Ekko af mit
Hiertes tause og dog saa høit lydende Toner. —
M: (sagte) Gud, hvilken Scene venter mig !
S: læser med en høitidelig, men ofte vaklende og afbrudt
Stemme følgende (med Øinene heftede paa Marie) :
Usalige Stund, da dit tryllende Øie
Den Straale udsendte, som naaede Mig,
Da taus Jeg beundred det blændende Høie,
Jeg skuede, da Jeg forgudede Dig! —
Og dråk Jeg af Lethes de sprudlende Strømme,
Og misted Jeg derved al Fortidens Sands,
Dit Billede vogen, dit Billed i Drømme
Dog svævede for Mig i straalerig Glands.
O! aldrig, nei aldrig Mig undes at glemme
Dit Ynde, som stedse formerer min Kval.
End toner din hulde harmoniske Stemme
Som Ekko i Biergeomkrandsede Dal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
