Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagbøger
71
Kun da Jeg d: 4de Desbr var i G., syntes det, som en vis Sørg
mod beskyggede hendes skjønne Ansigt, og Jeg var stolt nok
til at troe, min Afreyse, som skulde gaae for sig næste Dag, an
ledigede samme. — Da Jeg kom tilbage fra min Donkisjotske
Reyse, var Hun glad. — Selv er Jeg nu kommen saavidt — det
være nu ved oftere Beskuelse, og mere Omgang, eller ved stæn
dig Tænken —, at Jeg selv ved hendes Side kan tænke Mig
lykkelig endog ved Armod, naar den ey blev alt for trykkende.—
Saaledes tænker Jeg nemlig i mine roligere Timer. — I mine
roligste derimod synes det Mig splittergalt at forlove sig med en
fattig Pige i min Alder og med mine Udsigter. — Jeg er i mit
22vende Aar. Jeg vil endog antage, Jeg er saa lykkelig at faae
Embed i mit 26vende Aar, men da kan Jeg antage med Sik
kerhed, at Embedet ey indbringer mere end 2 a 300 Rdr. —
Intet er rimeligere end, at Jeg da giftede Mig, thi naar Man har
været forlovet i 4 Aar og nægtet sig Sandselighedens Tilfreds
stillelse, lod det sig allerede heraf forklare, at man ønskede at
komme i Brudeseng, skjønt der end gaves mange fornuftigere
Aarsager til Forbindelse. Hvad blev nu Følgen? I de fire a fem
Aar, Jeg maatte sidde i et saadant Kald, vilde Jeg ventelig kom
me i en saadan Gjeld, at Næringssorger bleve mit hele øvrige
Livs Lod. —
Men naar Jeg er hos hende, O ! da hænger mit Øye saa fast
paa hende, da banker mit Hjerte af Frygt, Hun skal unddrage
Mig sin Beskuelse, og naar Hun da stundum hæver sit skjønne
Øye, naar det huldt og kjærlighedsfuldt møder mit, og ligesom
afæsker Mig en Erklæring over min gaadefulde Opførsel, da
glemmer Jeg Udsigter og alt. Da kunde Jeg i Følelse af den
mest berusende Fryd slutte hende i mine Arme og sige af mit
Hjertes Fylde: Jeg elsker Dig, hulde Pige! Vær min, og Jeg
er lykkelig! —
Saaledes kjæmpe mit Hoved og mit Hjerte, og i Sandhed, det
sidstes Udtalelser ere bedøvende, men dog troer Jeg det mu
ligt at lade Fornuften seyre, dersom den ikke selv som Morali
tetens Talsmand ved Stridens Ende gik over paa Hjertets Side,
og da føler Jeg Mig tvungen til at lyde Hjertets Stemme, som
var dens Bud en af Naturens evige og nødvendige Love. — Jeg
har Grund til at troe, Jeg har gjort Indtryk paa hende, og min
Bevidsthed siger Mig, at Jeg alt længe arbeydede derpaa uden
Lyst at tænke Maalet for min Stræben. — Nu nytter det ey at
anklage Mig selv for Ufornuft, thi fordi Jeg var daarlig nok til
at smigre min Forfængelighed med en skjøn Piges Yndest, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
