Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagbøger
98
serede ved at gøre den identisk med min Ahnelse om det
Højeste?
Fortsættelsen mangler.
Septbr Bde
Atter saa Jeg Solen lue paa min Fødselsdag. Jeg havde ikke
ventet det, ej heller var det mit Ønske, skønt dog en halv
üblid Gysen gennemfor Mig, da Jeg i Aftes tænkte: hvad om
Du ej skal skue den kommende Morgen?
Hvad skal Jeg svare Mig selv paa Spørgsmaalet : hvad er
Resultatet af det Aar, der henrandt siden min forrige Byrdsdag?
Hvad skal Jeg svare, uden det sørgelige, at min Lykke og
Ulykke staa omtrent i samme Forhold til hinanden nu som da.
Hvem tør sige, Mennesket er selv sin Skebnes Herre. Kæm
pede Jeg ikke i mere end et Aar med al mit Indres Kraft, for
at frigøre Mig for et Slaveri, Jeg selv erkendte for uværdigt?
Og dog var al min Møje forgæves. Jeg elsker endnu med sam
me Ild og Dybde. Et Blik af Hende stemmer Mig endnu med
Nødvendighed til Glæde eller Mismod, og stedse blive Følgerne
de samme, Græmmelse, Kamp, øjebliklig Sejer, ny Under
kastelse. —
Übegribeligt er det Mig, hvorledes mit, ikke stærke Legeme
har kunnet gennemgaa disse Millioner Rystelser uden at opløses,
ja endog uden at bukke under en eneste Gang. Skulde ikke den
Styrke være en Bebrejdelse for Mig, at Jeg har været svag nok
til ikke ogsaa indvendig at sejre? Jo vist nok, og virkelig, Jeg
maatte i den lange Tid, med min Sjels og mit Legems Sundhed,
kunne have gjort Mig til Herre over min Lidenskab. Men,
denne er saa nøje sammenknyttet til mit Ophold her, at Jeg ej
kan tænke Mig dette uden hin. — Engang har Jeg derfor i
dette Aar stræbt at bryde Lænken, som fængsler Mig hertil, men
Følelse af min Forbindtlighed til at fortsætte det Værk, Jeg be
gyndte, indtil Jeg kan lægge det i Ens Haan[d], der baade kan
og vil, slyngede den atter snart fastere omkring Mig.
Men : Byder ikke Klogskab Mig at udrydde Lidenskaben, for
at skaffe Mig et roligt Ophold? Vist nok, men hvad vilde det
være for en Rolighed, Jeg da kom til at nyde? Mon ikke den
samme, som Skipperen nyder, naar (naar) død Vindstille gør
ham uvirksom? Mon Han ikke ønskede at ombytte den med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
