Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagbøger
105
Ulykkelige paa hin Side Graven, og den kristelige Religjon er
enig baade med sig selv og Fornuften i at tillægge deres Ulykke
Evighed. —
Man har desuden Ret til at paastaa, den Gaade om de Ondes
Skebne i Evigheden er ikke Tilværelsens, og kan derfor ikke
egenlig fordres løst af Religjonen. —
Friheden eller Syndens Mulighed er betinget nødvendig, og
denne kan føre tilbage til det Evige, bør Religjonen vise; men
Synden, Forfølgelsen af et endelig Maal, er Udtrykket for Men
neskets totale Misbrug af Friheden. Gaaden om Beskaffenheden
af dennes Resultat har Mennesket selv skabt og kan ikke for
dre den løst af Religjonen, der kun kan være bestemt for dem,
der ønske den første Gaades Løsning. — Tydeligere: Religjonen
skal vise Vej til det Evige. De, som ikke ville gaa denne Vej,
frakender det Maal, Religjonen viser hen til, Interesse for sig,
og kunne ikke fordre af den at belæres om et Maal, hvis Mod
satte Religjonen sætter som det eneste. — Alt hvad de af Religjo
nen kunne vente, er, at den kalder deres Maal det Modsatte af
sit som Død af Liv. Da De ikke ville arbejde paa Genforening
med det Evige, kan denne ikke blive dennem til Del. — Selv
maa De vel vide, hvor de agte sig hen, siden de gaa saa übe
kymrede og foragte al Vejvisning. —
Fremsættelsen af Haabet om de Ondes Lyksalighed er ikke
menneskekærlig, men menneskefjendsk, da det bestyrker Men
neskene i deres blinde Gang paa Lystens Vej, og hindrer deres
Omvendelse. —
Saaledes blev Jeg da enig med Mig selv i en Materie, der
længe foruroligede Mig. — For at være ganske upartisk, har Jeg
aldrig noget Resultat i Tanke ved Begyndelsen af saadanne
Undersøgelser, men lader det udvikle sig selv under Ideernes
Drøftning.
Intet Menneskes Liv er saa übetydeligt, at Han kan forklare
sig det uden Antagelsen af en højere Styrelse. —
Jeg mener ikke her Løsningen af de store Problemer: hvor
fra og hvorhen, der i Følge deres Natur er umulig for Os; men
blot den ganske ordenlige Gang af Menneskets indre Liv, som
bestemt ved de efter Udseende übetydeligste Omstændigheder.
Det kan synes, som Jeg enten beviser for meget eller for lidet
ved at vælge mit eget Liv til Eksempel, men det er nødvendigt,
da Jeg ej kan kende nogen Andens. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
