Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Videnskabelighed og dens Fremme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskabelighed og dens Fremme
188
denne Sands, som, mere meddeelt, end vækket, ikke kunne slaae
saa dybe Rødder i den Unges Væsen, at den, ved egen Kraft,
midt iblandt Modstræbelser udenfra, kan naae sin fulde Væxt,
og bære moden Frugt ; og deels lader neppe det samme sig ud
rette ved offentlig, som ved privat Underviisning.
Vi maa her ei heller glemme, at selv det Barn, der kan fyl
des med Beundring ved Skuet af den skiønne farvede Tegning,
og føle Lyst til at etterligne den, dog med Ulyst gientager de
første Streger og Linier, hvis strænge Forbindelse med Konst
værket det ei lettelig fatter. For at vække Lysten, der ved hver
ny uventet Vanskelighed er nær ved at slumre, vil det ingen
lunde stedse være nok at pege hen paa den fuldendte Bygning,
hvis Glands vel kan henrive Barnets noget skiærpede Øie, men
hvis eiendommelige Værd ei derfor føles. Læreren nødes da til,
selv mod sin Villie, at give det borgerlige Liv, og Videnskaber
nes Indflydelse paa samme, en alt for stor Vigtighed.
Her befinder den Unge sig paa en Afvei, og hører han ikke
til de faa høie Siæle, der ligesom fødtes uden Baand, og aldrig
taale samme, da vil han, uden virksom Hielp udenfra, følge
den paa sin hele Bane.
Naar vi undtage de sande store Genier, der hverken ved Op
dragelse kunne frembringes, eller — tør man vel sige — opdra
ges af Andre, end sig selv, er det vel ikke vanskeligt at betegne
den Vei, de Subjecter, som under nærværende Omstændigheder
forlade Skolerne, ville betræde.
De have lært Begyndelsesgrundene af endeel Videnskaber og
Sprog, uden endnu at have adopteret Menneskers høieste Maal,
og uden at have beregnet de mulige Skridt, der kunne giøres
mod det. Vi maa da allerede kalde det meget, om de strax sætte
sig et mindre fiernt Maal, Duelighed til et vist Embede, og ikke
tankeløse henslingre mod den nærmeste Examen. Blandt de
Embedsmænd, de lære at kiænde, findes adskillige, de troe un
der sig i Kundskaber, og stundom maaskee ei saa ganske uret
telig. Med hiint Studeremaal for Øie, vil allerede dette slappe
deres Kraftanstrængelse ; thi Biergene, de nys troede at maatte
overstige, mene de nu at kunne undgaae, eller dog blot sparsomt
berøre.
Har Ynglingen sat Ære og Yndest som Maal for sin Stræben,
da vil han snart bemærke, at disse Ting ofte langt lettere er
hverves, og han vil da lettelig give Slip paa, hvad der for ham
kun var Middel, ikke Øiemeed, Pligt, men ikke Trang.
Hans Legeme modnes, uden at være traadt i villig Tieneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
