Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Videnskabelighed og dens Fremme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskabelighed og dens Fremme
190
vil han føle dobbelt Trang til at stunde did, hvorhen der kun
iles paa det dobbelte Væsens Vinger, men hvis Herlighed han
anskuede midt i Selvkampen, der vilde sønderslide ham, halv
hævet ved den ene Vinge, hans eget Væsen gav ham.
Vare da alle de Studerende Genier, troer jeg, man burde tie,
ligesom det vel ei heller nyttede at tale, men da en Undtagelse
ei kan vorde Regel, tør jeg troe, at Kiønnet nedbryder den
videnskabelige Stemning hos en saare betydelig Deel af de
udmærkede Studerende, naar disse ere overladte til sig selv.
Jeg vil ikke engang tale om det Tilfælde:
Naar Dumhed sig og Elskov parre,
da det er bekiændt nok,
Man et Par saa dumme Narre
Aldrig meer i Verden saae,
og den Nytte, Videnskabelighed skal have af den Dumme, er
blot passivisk. Men, hvormangen Ædel blev ikke et Rov for
hiin phantasiløse Kiærlighed, der fængsler til den Elskedes
Legeme, og søvndysser Siælen, for den slappende Vellyst, der
raner al høiere Kraft? Hvormange giorde ikke hiin ulyksalige
Mellemting, Flaggren omkring Kiønnet, til deres Glæde, og mon
den være mindre fordærvelig?
Det er tusinde Gange sagt, at Omgang med dannede Fruen
timmer sliber Manden, og hvo vil nægte det? men det burde
ligesaa ofte været sagt, at den Yngling, der ret finder Behag i
Qvindeselskab, vil bringe Smaahedsaanden og Ustadigheden
med sig i sine alvorligere Beskiæftigelser, hvis han og ikke lader
dem ganske hvile. Har han nogen Aand, da vil han blive, hvad
man kalder en behagelig Mand, tale eller skrive i en halvleven
de Maneer, og kryddre Alt, hvad han berører, med en vis let
spillende Vittighed ; har han Hierte, da vil han udtale saamegen
Følelse, som kan lokke Taarer af et Qvindeøie; men den dy
bere Følelse og det dybere Blik maa han tabe, thi, forkiælet,
vil han udmattes af vedholdende Anstrængelse, og gyse tilbage
for de slærkere Syner.
Saaledes forstaaer jeg Addison, naar han siger, han aldrig
kiændte nogen ret fornuftig Mand, der i Almindelighed var yn
det af Fruentimmerne, og i denne Betydning lader det sig vist
sige, uden at træde Sandheden for nær, eller vække det smukke
Kiøns retmæssige Vrede.
Jeg føler det med Vemod og Overbeviisning : Qvinden kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
