Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Videnskabelighed og dens Fremme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskabelighed og dens Fremme
196
Jeg giør her slet ingen Regning paa en udbredt videnskabelig
Stemning hos Nationen, men blot hos dens Embedsmænd.
Havde det Ydre for dem tabt sin tilranede Interesse, saa det
kun agtedes, saavidt det er Legemets nødvendige Tiener, da
vilde det Indres Kraft træde virksom frem, og stræbe efter Ud
videlse ved Ydertingenes Forvandling til assimilerende Stof.
Mahogni Meubler, Speile af Garderhøide, engelske Tepper, og
Vine, og Kaffe etc. vilde forvandle sig til Næring og Klædemon
for Aanden, der nu saa ofte maa sukke udtæret, og evig holde
Sengen, for at skiule sin Nøgenhed, medens Legemet er nær
ved at segne under sin forvovne Stræben efter at udfylde Rum
met. Det da underordnede Legeme vilde aldrig lade sig forlyde
med Trang til den bløde Sopha, der nu saa ofte lukker Øiet for
Aandens de skiønneste Syner; men, nøiet med Nattens Hvile,
stedse være et føieligt Redskab for den virksomme Siæl.
Jeg veed det, Luxus har, især i de seneste Tider, fundet ad
skillige varme Forsvarere ; men, uden at paastaae, at den selv
stedse var Aanden, som begeistrede dens Lovtalere, vil dog
dens Nytte aldrig vorde indlysende for mig*).
Jeg forudseer den Indvending, der kan giøres mod det Haab,
at Nationen vil blive videnskabelig, naar de Studerende blive
det. Indvendingen er: ville ikke Næringssorger svække Em
bedsmandens Enthusiasme for Videnskab, eller i det mindste
hindre dens Indvirkning paa Nationen?
Det første Spørgsmaal maa vel her være : af hvilke Embeds
mænd Videnskaberne kunne vente sig virksomst Tieneste? Jeg
troer, afPræsterne; thi, naar deres heterogene Forretninger ikke
forøgedes, men, om muligt, endnu bleve færre, naar de vel ved
bleve at være Opsynsmænd over Skolerne, men ikke bleve selv
Skolelærere, da havde de, blandt alle Statens Embedsmænd,
Professorer og Klokkere**) undtagne, den meste Tid at hellige
*) At udvikle dette nøiere, er her unødvendigt, da man sagtens vil være
enig med mig i at, naar de, der skulle være Videnskabsmænd, anvende det,
Livets Nødvendigheder levne dem, til Pragt eller Vellevnet, istædenfor til
værdigt Stof for Tænkning, da vinde Videnskaberne ikke derved. Interessant
er det imidlertid, at begrunde de Sophismer, hvormed man har villet forsvare
denne Uting, der bestandig vil blive uforsvarlig, saalænge ikke det Modsatte
af Videnskabelighed erkiændes som Menneskets høieste Maal. — Ogsaa skal
jeg, dersom Minerva ikke bortviser migf), som en Bespotter af dens høie
Navne, stræbe at godtgiøre min Paastand.
f) Udg. Anm. Skulde Forf. have nogen Føie til denne Frygt, om endog
Minervas Udgiver var Luxus gunstigere, end han nogensinde har viist sig?
K. R.
**) Neppe vil Nogen nægte, at det var ønskeligt, hvis de gode Klokkerembe
der vedbleve, og besattes med fortiente Videnskabsmænd, der ei følte Lyst til
noget Embede, og saaledes ganske kunde leve for Menneskets høieste Syssel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
