- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Første Bind /
200

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Videnskabelighed og dens Fremme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Videnskabelighed og dens Fremme
200
Og i denne Idees nøiere Udvikling vil jeg søge at finde For
holdet melJem disse aandige Veddekampe, og hine olympiske
Lege, dette udvortes glimrende Symbol paa Menneskets Udvik
ling. Ligesom i disse var Sted for Yttring af enhver Legemets
Kraft, saa burde og Siælen finde fri Tumleplads her. Men nu
opstaaer en Forskiæl, i det Legemets Kræfter ere i deres Virk
somhed bundne til Stoffet, der gives udenfra, og derfor ei kunne
virke samlede paa et Punkt, da Siælen derimod er sin egen
Gienstand, og kan udtale sin hele Kraft, naar den er sig sam
me bevidst. Derfor maatte i de olympiske Lege gives flere
Øvelser, medens der i de aandige Veddekampe egentlig kun
gives een.
Prisen maatte da tilkiændes den, hvis Product vidnede om
størst Videnskabelighed.
Dog, den Tid, da en saadan Indretning kunde blive til, som
Resultatet af Nationens Stemning, er vel fiern, og blev den til
paa anden Maade, var den latterlig.
Saalænge man endnu har Videnskaber, og ikke Videnskab,
maa ogsaa større Liighed med hine græske Lege beholdes, og
Præmier udsættes i enkelte Videnskaber. Det maatte synes,
baade analogisk, og med Hensyn paa det høiere Maal, at den
Afhandling, der skulde krones, maatte omfatte hele Videnska
ben; thi enkelte Hiul løb ikke paa Rendebanen, men dette
Skridt vilde være for rask. Der kunde ikkun gives een saadan
Afhandling over Videnskaben, thi dennes Tilværelse som en
kelt maatte derved ophæves, og vi staae paa Punkten, hvor hiin
førstomtalte Indretning kunde begynde.
Vi maa da begynde et Trin lavere, og udsætte Præmie for
Afhandlinger over Videnskabernes enkelte Dele, thi først, naar
alle Delene ere blevne et organiseret Heelt, kan det tydelig ind
sees, at dette Hele kun atter er en Deel. Et andet Spørgsmaal er,
om det burde fastsættes, hvilken Videnskabens Deel der skal
afhandles? Jeg troer nei, thi hiint forekommer mig at være det
samme, som om man, ved at forberede en Konstudstilling, vilde
bestemme, hvilke Ideer Maleren og Billedhuggeren skulde udføre,
og i Aandsarbeider bør Individet have al den Frihed, der kan
bestaae med Øiemedet. Nu er Øiemedet ved Præmier, at fremme
Videnskabelighed, og det maa da agtes ligegyldigt, hvilket Æmne
der vælges, naar det kun har Interesse, og behandles værdigt.
Desuden vilde Concurrencen vorde større, altsaa mere Tænk
ning vækkes, og Afhandlingerne blive mere fyldestgiørende. Det
Sidste kan maaskee holdes for uafgiort. men min Pligt er det,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:28:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/1/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free