Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maskeradeballet i Dannemark 1808
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maskeradeballet i Danmark
239
Men, synker, under tunge Vægt,
Den gamle Eeg i Baalets Flamme,
Da ligefuldt dog Vee den Slægt,
Som falde laer den gamle Stamme !
Jeg henrykt skuer hver en Gnist,
Som minder mig om Oldtids Lue,
Men Valhal faldt ved Lokes List,
Og 1 maa da Nordens Søn ei grue?
Naar Ormen gnaver Træets Rod,
Da maa, trods Ørnens ædle Vrede,
Det falde, hvis i Mandeblod
Ei drukne, dødes kan den Lede.
Vil Nidhøg med sin Ormehær*)
Fra Danmark flye til fjerne Lande,
Da skal, i Ly af Fredriks Sværd,
Den gamle Eeg urokket stande.
Men hist i Salen seierrig
Uhyret klædte Herresæde,
Og derfor lød ved Danmarks Liig
De gamle Heltes Sørgekvæde.
Endnu engang blev mit Syn bemærket, men kun for at be
lees og udskiældes. Da jeg nemlig, ei uden Føie, men ei heller
uden Kaadhed, lastede en Comedie i nogle Linier 2, lik jeg et
Svar fra en Navnløs, der bør anføres, ei fordi det har mindste
Værd i nogen Maade, men fordi det viser hvad Man, og vel ikke
forgiæves, dengang ventede at vække Latter med i Dannemark.
Saa lød det **) :
Du som reisde dit Land en Bautasteen
Af Dødningebeen og Hoermændsbeen,
Af Hoerkvindebeen og Niddingebeen,
Hvor kan din Barm, saa høi og reen,
*) Saaledes husker jeg tj^delig der stod i min Haandskrift, men til Tryk
ningen læmpede og forvanskede jeg det ret mærkelig til det flaue:
Vil Nidhog Lux us med sin Hær.
**) Kbh. Skild. No. 98, 1808.
1 N. Sk.: O, 2 Til Arlcchinos Forfatter, i Nyeste Skilderie, 6. Septb. 1808.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
