Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordens Mytologi (1808) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mytologi
242
Nordens Mytologi fra 1808 maa regnes for et Hovedværk i den
danske Literatur. — Ividenskabelig Henseende betegner den et
stort Fremskridt fra det attende Aarhundredes Behandling af de
gamle Myther, dels derved at Grundtvig indfører en skarp Kildeson
dring og fremhæver den ældre Eddas store Fortrin for den yngre,
dels derved at han stræber at opfatte Mytherne i deres egen Aand
som folkelig Digtning, medens de tidligere Forskere betragtede dem
aandløst som forvansket Historie og udnyttede dem til Opstilling af
værdiløse Slægtregistre og prosaiske Fortællinger i Rationalismens
Smag.
I poetisk Henseende giver Grundtvigs Værk et storslaaet Over
blik over »det Asadraraa i fem Akter«, som han mente at finde Lev
ninger af i de gamle Kvad, idet han anskuede Eddalæren som »en
herlig, betydningsfuld Digtning, oprundet af den uimodstaaelige
Trang til at løse Tilværelsens Gaade, som gennem alle Tidsaldere
drev, og driver end alle store Siele ud over Sandsernes Kreds«. —
Selv om det maa indrømmes, at den Helhed, han anede bag de
spredte Sagns Mangfoldighed, kun havde sin Virkelighed i hans eget
digteriske Syn, og at han, som Schelling og Steffens, forvekslede de
digteriske og videnskabelige Værdier i sit eget aandfulde Værk, og
selv om den fortsatte Granskning har omstødt adskillige af hans Be
tragtningsmaader, — saa bliver det lige sikkert, at han i denne lille
Bog baade som Videnskabsmand og som nordisk Skjald har ydet
noget nyt og udmærket, der fik afgørende Betydning for dansk Aands
liv i den følgende Menneskealder.
Mange begavede Mænd i Samtiden fik straks Øje for dette, og den
unge Forfatters Navn blev omtalt med Ære udenfor Danmarks Græn
ser. Den tyske Oldgransker W. Grimm blev snart opmærksom paa
hans Arbejde, og Brødrene Schlegel satte det højt.
Blandt de kendte Mænd herhjemme, som tidlig følte sig tiltalt af
Grundtvigs »Asalære«, var Nordmanden Justitsraad C. H. Pram,
der i sin Ungdom, 1785, havde skrevet et Digt i 15 Sange om Stærk
odder, uden dog ret at være besjælet af en ægte oldnordisk Aand.
Af Taknemmelighed over denne ansete Mands Bifald tilegnede
Grundtvig ham sin Nordens Mytologi med det djærve Digt, som ind
leder Bogen.
Syv Aar senere optog han i Kvædlinger en Række af de selv
stændige Digte, som findes i Mytologien, og ledsagede dem med en
streng kritisk Bedømmelse, som anføres nedenfor i et Tillæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
