Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordens Mytologi (1808) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mytologi
siges, men begge Slags finder man i Vafthrudnismal og Grim
nismal. I det første forestilles Odin at prøve sin Kløgt med den
kyndige Jette Vafthrudner, og i det sidste fortæller Odin hos
sin Fostersøn Geirrod (som ved Friggas List er lokket til at
hænge ham mellem to Ilde) meget om Ygdrasill, Asernes Borge,
Valhal og sine Tilnavne.
Alvismal fortæller om en Dværg, som vil giftes med Thors
(mon Gudens) Datter. Thor er bange for ham, men faar ham
til at spilde Natten med at udtømme sin Visdom (Navne paa
samme Ting i mange übekiendte Tungemaal) og den første
Morgenluft driver ham atter ned i sit Bierg.
Fjølsvinsmal synes at høre halv til Gude- og halv til Fabel
læren; men da det er meget mørkt, maa vi for det første lade
det hvile. *)
Håvamål indeholder især Fædrenes Klogskabslære uvist fra
hvilken Tidsalder, og har som saadant meget Værd, men her
kunne vi blot tåge Hensyn paa Myten om Poesiens Oprindelse
der synes at have forvildet sig herind, men staar maaske dog
paa sit rette Sted. Den sidste Deel af Håvamål kaldes Rune
kapitlet, hvori Asemanden Odin fortæller hvorledes han lærte
Runer og til hvad Nytte disse ere.
Et Sidestykke hertil er Gros Galder, hvor en død Vola lærer
sin Søn de galdrende Runers Brug.
Allerede i Hyndlas Sang fremstilles Heltelivet som en Fort
sættelse af Gudelivet, og de senere Skjalde kvad i samme
Aand om de store Helteslægter; men paa Islandsk eie vi nu
kun heraf Sørgedramet Volsunger og Niflunger**). Dog hø
rer Grottesang som lærer Frode Fredegodes Skiebne nogen
lunde hid.
*) Den inderlige Følelse, der opgløder dette Kvæde, har jeg stræbt at lade
udfolde sig i Bemærkningerne over Signe (Minerva Juni 1807) *.
* ) Stoffet er for en Del det samme som i Tydskernes Lied der Niebelungen
og en Del af de handlende Personers Navne møde vi atter i 3die Part af Hel
denbuch vom Rosengarden zu Vormbs; men den himmelvide Forskiel ei blot
i Farveblanding men selv i Grundideen skal jeg stræbe at gøre beskuelig i en
egen Afliandling, hvis det undes mig at ende denne saare interessante Under
søgelse. De nordiske Digte som behandle denne Genstand ere af saare forskel
ligt Værd. De ere hidtil utrykte, og maaske prøver jeg paa at lade denne
skønne Digtning genfødes som et Heelt 2.
1 En Kritik af en trykt Scene af Dampes Sørgespil Signe. 2 Denne Plan udførte
Grundtvig senere i Optrin af Norners og Asers Kamp (1811).
259 17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
