Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordens Mytologi (1808) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mytologi
272
Ild monne Kulden dæmpe,
Og Kulden atter Ild,
Deraf fremstod en Kæmpe,
Den stærke Ymer vild.
Da svarte Tjalfes Herre:
Lad mig kundgøre mer!
Jeg skal dig vist gengælde,
Fortælle Sagnet tro.
Da ved Alfaudurs Vælde
Blev til Audumbla Ko.
Hun slikked Rim af Stene,
Da sprang vor Stamme god
Af kolden Kraft ei ene,
Men og af Kød og Blod.
I kolde, stille Kræfter
Sig blanded rørigt Liv,
Da Bure blev, derefter
Blev Bør, som tog en Viv*)
Af Eders Kæmpestamme,
Hel skøn og mild at se,
Deraf sprang frem i Flamme
Gud Odin, Vil, og Ve.
De første Asidrætter
Var dem at knuse Jer.
Vi Ymer snart mon dæmpe,
Han ei vor Kraft modstod.
Vi kasted ned med Torden
Hans Krop i Svælgets Grav,
Deraf Vi skabte Jorden,
Af Blodet Jordens Hav,
Da blev til Bjerge fjerne
Hans Ben med megen Gru,
Og Skyer blev hans Hjerne,
Der drømmer den endnu.
*) Efter den prosaiske Edda, hvoraf dette er laant, kaldes hun Bestla Jetten
Bolthorns Datter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
