Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordens Mytologi (1808) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mytologi
277
dem, og Guderne Aflgir og Astgir (den Mægtige og den Elske
lige) funde Ask og Embla end fængslede til Jorden
Lidet mægtende
Skebneløse,
Aand de ei havde,
Forstand ei heller,
Skønhed, Tale,
Farve de mangled.
Alt gav Guderne dem saa de kunde stande som Skabningens
Pryd ; men ei var det uden Egennytte, thi de vilde skaffe sig
Stridere i Ragnaroke.*)
Nu er Menneskelivet begyndt, og naar Vi ene vilde følge Vø
luspa, behøvede Vi blot at se Baldurs Død og Lokes Fængsling,
for at kunne vende tilbage til Menneskene, og med Øiet vendt
mod Nastronds Kant se Ragnaroke forberedes; men da senere
Digtere (der stræbte dels at udfylde og forklare Vøluspa, dels at
gøre Kampen mellem Guder og Jetter mere beskuelig) have
baade sat flere Kampoptrin før og efter Baldurs Død, og selv
giort denne Punkt med sine umiddelbare Aarsager og Virknin
ger til Genstand for deres Anskuelse, saa nødes Vi til at glemme
Jorden en Tidlang og beskue de enkelte Digtninger paa den
Plads de have givet sig selv.
Foreløbig maa jeg bemærke at jo nyere Digtningerne ere,
desto mindre er deres Betydning, der svækkes og tabes tillige
med Sandsen for Volas Kvad, og derfor møde Vi i den prosai
ske Edda saa meget der strider mod dets Aand, skønt Forfatte
ren har erkendt det som Grundvold og udvortes bevæget sig
i det.
Da Loke spiller en saa vigtig Rolle i de senere Digtninger,
saa er her Stedet hvor denne Figur bør træde nærmere hen for
vore Øine. Digterne fandt ham i Vøluspa som Asers værste
Fiende, angivet som Jetters Veiviser i Ragnaroke, halv sigtet
som skyldig i Baldurs Død, og derfor bundet.
*) At der ved Aflgir og Astgir forstaaes hvad Vi have kaldt Aser og Vaner,
er tydeligt, og Vi kunne af Skaberne forklare, hvi Mennesket er en saadan
Blanding af Kraft og Svaghed, ligesom den onde Villie er en Følge af Jetters
Virken. Det følgende Vers i Vøluspa, hvor der siges at det var Odin, Hæner, og
Lødur som skabte Mennesket, er enten ganske uægte eller forhutlet da det
foregaaende kun nævner Tvende. Den prosaiske Edda siger det var Odin,
Vile og Ve, men nævner aldrig siden de to sidste. At det var Odin og Frei
synes mig klart, men det vilde blive for vidtløftigt her at opspore Oprindelsen
til Ve og Vile, Hæner og Lødur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
