Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordens Mytologi (1808) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mytologi
297
Som evig skiller Jetter
Fra Skud af Åsers Rod. 1 *)
Han skued Urdas Kilde,
Og Asers onde Id,
Da de opfylde vilde
Hin Flod saa dyb og strid. **)
Han Laufeis Søn beskued
I Angurbodes Favn,
Og rædselfuld Han grued
Ved Jordmundganders Navn.
Dog Kærlighed betvinger
Selv Vaners høie Slægt,
Ei holdes kan dens Vinger,
Af Jords og Himmels Vægt.
Paa dem sig Guden hæver,
Og skuer kun — sin Fryd,
Men over fromme Læber
Ei trænge kan en Lyd ;
Thi nødig kun Han følger
Den stærke Kærlighed,
Og for sig selv Han dølger
Hvad kun Hans Hjerte ved.
Njordur og Skade
Sørgende saa
Guden at sidde
Taus udi Sal.
Skirner de bade
For ham at gaa,
Ønsked at vide :
Hvi Han i Sal
Sad saa bedrøvet,
Hvorfor Han øved
Daarskab, den vise
Kyndige Van? 2
*) Floden Ifing der aldrig belægges med Is, er det bundløse Svælg som skil-
ler mellem Aser og Jetter.
**) Ved Jettefreden.
1 Kvædlinger : Asarod. 2 Ven for Van er en Trykfejl, som er rettet bag i Bogen
men gentagen i Kvædlinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
