Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordens Mytologi (1808) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mytologi
318
Thors Reise til Utgardeloke.
Denne Digtning, der omtrent har stillet sig her, nævnes al
deles ikke i de gamle Sange, og lader sig ei meget godt forene
med dem. I de nyere Digte er den kendt, og i det Hele langt
mere sindrig end hvad Vi ellers lære i den prosaiske Edda. Kun
de alleryderste Omrids vil jeg her give, da det Hele bør efter
læses hos Oehlenschlåger, hvor det har genvundet sin poetiske
Dragt, samt givet Digteren Anledning til at tolke mange af sine
skønne Syner i Nordens Gudeverden. *)
Thor reiser til Utgardeloke (der egenlig synes at være Trol
denes Konge) og kommer der efter megen udstanden Besvær
lighed og Ærgrelse. Loke er med. I Utgardelokes Sal fristes
Thor end mere, kan ikke tømme Drikkehornet, synker i Knæ i
Strid med en Kælling, og kan ikkun løfte en Fod af den sorte
Kat. Dog Alt dette er intet Under, da Hornet staar i Hav, Kæl
lingen er Alderdommen og Katten Midgardsormen. Dette siger
Utgardeloke Thor først da Han er kommet paa Hjemveien, og
forherliger Thors Magt ved at forsikkre, at Han ved Koglen vist
skal herefter fri sig fra saadanne Gæster.
Denne underlige Strid mellem Asakraft og Troldevid, tvende
Punkter, som flygte for hinanden og ei kunne komme i Berø
ring, udelukker sig selv af Asadramet, hvor den vilde mangle
al Betydning. **) En sær Digter har fundet Fornøielse i at sætte
den blot stærke Thor midt imellem lutter Blændværk, hvor
hans Kraft maa staa til Skamme, da den ei kan afpræge sig i
tomme Skygger. Ene som et saadant Spil har Digtningen In
teresse. ***)
*) Thors Reise til Jotunheim. Sagnet i Prof. Nj^rups Edda 59—72.
**) Oehl. har søgt at give den en saadan, ved at lade Utgardeloke omstyrte
UpsalaTemplet og dræbe Hofgoderne. Thor reiser for at hævne det; men imod
Odins Villie, og derfor har Reisen saadant Udfald. Foruden at Scenen herved
er sat dybt ind i Menneskelivet, har Digtet maattet paatage en Betydning
som hverken det eller Gudelæren taaler. Dog, dette fortiener en egen Under-
søgelse.
***) Saxo gør Utgardeloke til en Gud som den danske Kong Gorm dyrker, og
paa Grund heraf har man giort ham til en af de Guder, som dyrkedes før
Aserne, men fortrængtes af dem. Hvor aldeles forkert dette er, sees allerede
deraf, at Han da maatte træde tydeligst frem i de gamle Sange, og forsvinde
efterhaanden, istedenfor at det er ganske omvendt. Lokasenna og Harbards
Sang ere de første som have Spor af ham, og ingensteds, uden hos Saxo, træ-
der Han frem som Gud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
