Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordens Mytologi (1808) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mytologi
325
Tilsidst kommer Thor, og efter nogen Modstand med Munden
gaar Loke af Frygt for Hammeren.
Endelig har da Loke udspilt den lange Rolle, som Digterne
have givet ham paa denne Side Ragnaroke, og i Etterskriften
til denne Sang fortælles Katastrofen. Loke fjælede sig i Franan
gers Fos i Lakselignelse, og der toge Aser ham. Han blev bun
det med sin Søns Nars Tarme, og den anden Søn Narf blev en
Ulv.
I den prosaiske Edda fortælles kun det summariske Indhold
af den nys gennemløbne Sang.
Om Lokes Fængsling fortæller den meget vidtløftig, og sætter
samme (ligesom Vøluspa) straks efter Baldurs Død, som Straf
fordi Han havde været Aarsag baade til Gudens Død og hans
Bliven hos Hel.*) Han skiulte sig paa et Fjeld, og havde fire
Udgange paa sit Hus. Ofte var Han i Forset som en Laks, og
troede sig der ganske sikker. Aserne kom, da Han engang just
sad og flettede noget Garn sammen, saa som Fiskernet ere
blevne siden. Dette kastede Han straks paa Ilden og flygtede
til Forset ; men Kvaser, den viseste af dem, fandt i Asken Spo
rene af Garnet, og snart flettede de et saadant, for deri at fange
Loke. **) Han skuffede dem nogle Gange, men grebes tilsidst, og
maatte se trende Klippestykker reise sig som frygtelige Symbo
ler paa ham og hans Børn. Hans Søn Vale forvandledes af Gu
derne til en Ulv, og sønderrev sin Broder Narf, med hvis jern
stærke Tarme Loke blev bundet til tre Klippespidser, saa at
den ene stod mod hans Skuldre, den anden mod hans Lænder,
og den tredie mod Knæhaserne.***)
*) Det var da med høieste Uret, at jeg (i Bemærkningerne over Baldur 1)
paastod, at Loke ei burde bindes umiddelbar efter Baldurs Død, samt at Han
ei var kendt som Aarsag heri, før hos Æger. Dette Misgreb var en velfortient
Straf, fordi jeg vilde være klogere end Vola og af de andre Sange stoppe Hul
ler, som kun vare til i de senere Digteres og min Indbildning. Kunde jeg nu,
ved at holde mig blot til Eddas Sange, og anse Vøluspa som Grundvold, begaa
en saa grov Feiltagelse, hvad maatte ikke da ske, naar man agtede alle Kilder
lige rene? Den prosaiske Edda, som vilde følge alle Digtere, modsiger sig selv,
ved at lade den alt bundne Loke være tilstæde hos Æger. —
**) Kvaser tilhører med Liv og Sjel den prosaiske Edda, og Odins Reise til
Dovre 2.
***) Man ser, at mellem Navnene paa Lokes Sønner er Uoverensstemmelse
mellem Etterskriften til Lokasanna, og den prosaiske Edda. Denne, som vel
ogsaa er ældst, har udentvivl Ret, og dersom det Vers af Vøluspa Gøransen
har, er ægte, da nævnes Vale allerede af Vola som Lokes Søn, en Omstændig
hed, der kunde foranledige interessante Formodninger.
1 I Minerva for December 1807. 2 = » Poesiens Oprindelse* af Baggesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
