Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordens Mytologi (1808) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mytologi
330
Aser samles
Alle paa Thinge.
Alfer stønne for
Klippedørre.
Høit tuder Heimdal i løftede Horn, og Odin rider til Mimers
Brønd at løse sit Pant, men forgæves. *)
Tidens gamle Træ sukker, Ygdrasils Ask staar skælvende og
Ørnen i Toppen skriger dens Ligsang.
Jordmungandr vælter med Jettestyrke sin uhyre Krop ; Or
men trykker Havet, og høit svulme dets Bølger. Da løsnes
Naglfare, Skibet som Loke styrer, som bærer Muspels Sønner
østfra over Hav.
Surtur fremraser fraSønden med svigfulde Lue, og af hans
Sværd skinner Valguders Sol.
Stenbjerg knager.
Himlen kløves.
Guder falde.
Sin første Sorg fik Frigga, da Baldur faldt ; men nu faar Hun
den anden og end større, da Odin gaar i Ulvstriden, thi høit
aabner Fenris sit Gab og Hærfader er ikke mere. Saa sluger
Ulven Ulvenes Føder.
Frei stander mod Surtur som den værgeløse Blomst mod den
fortærende Lue.
Nu kommer den store
Seirfaders Arving,
Vidar, at stride mod
Morddyret.
Lader Han Kæmpungen
Ind gennem Munden,
Spyd staa i Hiertet.
Odin er hævnet.
Hlodynias ædle Søn, den stærke Asathor maaler sig med Mid
gards Udyr, og Ormen maa sande: at den Styrke som kan
vokse aldrig vorder lig den fra det Evige udsprungne Kraft.
*) I Vøluspa læses: Odin taler med Mimers Hoved, men da dette Hoved
har sit Hjem blandt de forgudede Mennesker i Snorros Heimskringla, og den
prosaiske Edda, henvisende til Vøluspa, siger at Odin ved til Mimers Brønd,
synes mig hin Læsemaade nødvendig maa ansees for uægte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
