Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordens Mytologi (1808) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mytologi
339
med Asalæren, og i sig selv den Enhed, Helhed og strænge
Konsekvents som hin eier, maa angives.
Nordens Gudelære var ei opstaaet ved Refleksion over Fæno
menernes Indtryk paa de ydre Sandser, men fremsprunget ved
Livets og Tidens umiddelbare Beskuelse. Var nu en Digter
opstaaet, som havde formet Gudernes Omgivelser til et værdigt
Helt, og beskuet Naturen i sin Enhed og Mangfoldighed, da
havde Norden kunnet opvise en Fabelring der i Herlighed og
Betydning vilde overgaaet Sydens ligesaameget, som Asalæren
fra denne Side overgaar Grækernes Gudelære; men saavidt
Vi kunne skønne, er det aldrig sket, og kunde maaske ei heller
ske. Naar det imidlertid ikke skete, da maatte Spiren til en for
virret Fabellære netop ligge i Gudelærens Herlighed og Uaf
hængighed; thi der var da intet Baand, som hindrede Digteren,
Tænkeren og lagttageren fra at bevæge sig efter eget Tykke i
den aabne, vide Mark. Hvad Følgen maatte blive i det skjalde
rige Norden, er klart, og i det jeg indleder min Læser i Fabe
lens krydsende Irgange, maa jeg bede ham nedstemme den
Forventning, som det skulde gøre mig ondt hvis Asalæren ei
havde vakt! Ved det glædelige Syn og den liflige Duft af de en
kelte Blomster, som halv skjules af Torne og høivokset Ukrud,
forsone Han sig med den mindre behagelige, men dog, under
visse Betingelser, nødvendige Vandring!
Med det Haab, at en længere Dvælen ved de faa egenlige
Fabelvink Vola har, mulig kan lede til en bestemtere Skelnen
mellem den ældste og senere Fabeldigtning, er mit Maal her
ikke at udtømme Genstanden ; men blot at meddele det Vigtig
ste i en passende Synskreds.
Rummet og Tiden ere saa aldeles Fabelens Grundlag, at jeg
ei kan tro det upassende at begynde med hint Tidens Træ der
favner Rummet.
Asken Ygdrasill.
Dette er Træet, hvorunder Norner bygge, Træet, hvorom In
gen ved, af hvad Rod det randt, fordi dets sande Rod er Top
pen, over hvilken ingen Dødeligs Øie kan løfte sig. Saa siger
Vola:
Ask heder Ygdrasill,
Hellig den staar, under
Klarhimlet Top.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
